
Rania Al_Shoumani
Farmaceutisk / Biotek
Om Rania Al_Shoumani:
Mit navn er Rania Al-Shoumani, jeg er 25 år gammel og skriver til dig af stor interesse i stillingen som konsultationssygeplejerske. Jeg er en udadvendt, smilende, ambitiøs og målrettet person, der til dagligt læser til sygeplejerske og er i gang med mit 7. semester. Jeg afslutter min uddannelse til januar 2025, og indtil da vil jeg have mulighed for at arbejde 2-3 dage om ugen. Efter min afsluttede uddannelse vil jeg have stor interesse i en fastansættelse.
I løbet af min uddannelse har jeg opbygget mange relevante kompetencer og færdigheder, som gør mig egnet til jobbet. Jeg har blandt andet opnået en stærk forståelse for kommunikation med patienter samt den nødvendige anatomiske viden, der kræves for at kunne udføre målinger af vitale værdier såsom blodtryk (både manuelt og elektronisk), blodsukker, respirationsfrekvens, puls, temperatur og saturation.
Efter mit 2. semester blev jeg ansat som sygeplejerskevikar på kardiologisk sengeafsnit på Aabenraa Sygehus, hvor jeg deltog aktivt i plejeopgaver, medicindosering og -håndtering, påsættelse og aflæsning af telemetri samt måling af vitale værdier. Derudover har jeg deltaget i lungefunktionsundersøgelser og været med til modtagelse og klargøring af KAG- og pacemakerpatienter. Jeg har også 1 års erfaring fra akutmodtagelsen.
Siden juni 2021 har jeg arbejdet som laborant på afdelingen for blodprøver, biokemi og immunologi på Aabenraa Sygehus, hvor jeg udførte blodprøver og EKG’er på patienter både i ambulatoriet og på afdelingerne. Jeg var tilknyttet akutteamet og har deltaget i både rødt kald (hjertestopkald), traumekald og trombolysekald. I 2023 blev jeg ansat ved Lægehus Wiebke Otten i Brønderslev, hvor jeg blandt andet arbejdede med både akutte og rutinepatienter. Jeg har tolket EKG’er, taget blodprøver og med vejledning diagnosticeret og behandlet
patienter. Jeg har også været på hjemmebesøg ved akutte og rutinepatienter. Jeg har vedhæftet en anbefaling fra klinikken.
Som person er jeg imødekommende, pligtopfyldende, pålidelig og god til at bevare roen i pressede situationer. Jeg kan træffe hurtige, kvalificerede og fornuftige beslutninger, og jeg er klar til at tage de udfordringer op, der måtte komme i jobbet.
Erfaring
- blodprøver og ekg
- kapillær prøve
- samarbejde og kommunikation
- rutine og akutte patienter
- vacciner
Uddannelse
- sygehus
- almen praksis
- biokemisk afdeling
- vaccine center