Job
>
Copenhagen

    Grundig og engageret administrativ medarbejder til Kontor for Prøver, Eksamen og Test - København, Danmark - Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Styrelsen for Undervisning og     Kvalitet
    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet København, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse
    Vil du have ansvar for, at driften fungerer optimalt i forbindelse med folkeskolens prøver samt bidrage til at løse vigtige administrative opgaver vedr. prøver, censorallokering, kommunikation til sektoren? Så har du her en mulighed for at blive en del af et hold, der har fokus på at gøre en forskel for Danmarks elever.

    Dine arbejdsopgaver

    Vi tilbyder et spændende job med gode muligheder for udvikling. Du vil få en alsidig hverdag, hvor du kommer tæt på driften i prøveproduktionen.

    Dine opgaver vil især bestå af:
    • Prøveadministration, herunder håndtering af henvendelser fra skoler og censorer om bl.a. beskikkelse af censorer, censorallokering og prøvefagsudtræk
    • Bidrage med forretningsviden og –perspektiver til udvikling af nyt prøveadministrativt system
    • Ansvar for driften af kontorets callcenter, som i det daglige bemandes af teamets tre dygtige studentermedhjælpere
    • Redaktør af månedligt nyhedsbrev om folkeskolens prøver
    • Bistand til medarbejdere ift. vores journaliseringssystem P360
    • Teknisk og praktisk bistand til planlægning og afvikling af større møder, seminarer m.v.
    • Udarbejdelse af surveys i SurveyXact
    • Redigering af materialer m.v. på vores interne platforme eller på eksterne hjemmesider

      Din profil

      Du er kontoruddannet med speciale eller bachelor i fx administration. Du agerer selvstændigt og er optaget af at skabe en velfungerende hverdag for andre medarbejdere. Du har gode samarbejdsevner, er glad og imødekommende og kan på en venlig måde løse opgaver til gavn for andre. Du er god til at holde fokus og komme i mål med dine opgaver.

      Det er vigtigt, at du er god til at sætte dig ind i og betjene forskellige it-systemer, ligesom du arbejder systematisk og kan tænke forud. Du udtrykker dig klart og korrekt både mundtligt og skriftligt. Du bevarer overblikket og roen, selv når der er travlt, og kan håndtere og trives i, at der er spidsbelastningsperioder, når vi afvikler prøver. Du er fleksibel, også selv om der kan komme ændringer i planlagte aftaler eller ønsker. Du er mødestabil, ansvarlig og selvkørende, og du værdsætter et godt arbejdsfællesskab sammen med kolleger med forskellig uddannelsesbaggrund.

      Om Kontor for Prøver, Eksamen og Test

      Du bliver ansat i Kontor for Prøver, Eksamen og Test. Kontoret har det samlede ansvar for prøver, eksamen og test på alle uddannelsesområder under Børne- og Undervisningsministeriet.

      Du vil blive en del af team folkeskolens prøver, som består af 17 engagerede og fagligt stærke medarbejdere og en del af et kontor på 39 medarbejdere, fordelt på tre teams.

      Vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen, hvor vi også har et tæt samarbejde med andre kontorer i ministeriet, fagkonsulenter og ikke mindst skolerne. Du vil opleve, at din indsats har en direkte og konkret betydning for skoler, lærere og elever.

      Løn- og ansættelsesvilkår

      Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024 eller efter aftale.

      Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten.

      Din arbejdstid er 37 timer om ugen.

      Ansættelsessted: Teglholmsgade 1, 2450 København SV.

      Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mads Weisel Nilausen på telefon

      Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside og om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på

      Sådan søger du

      Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via stillingsopslaget på vores hjemmeside senest mandag den 20. maj 2024.

      Vi forventer at afholde 1. samtaler løbende, hvor du også vil blive bedt om at besvare en case, som vil indgå som en del af den samlede vurdering. 2. samtaler forventes afholdt i uge 22.



  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet København, Danmark Fuldtid

    Interesserer du dig for undervisningspolitik? Kunne du tænke dig et meningsfuldt arbejde, hvor du kommer helt ind i maskinrummet og gør politiske aftaler til virkelighed? Så er du måske vores nye kollega i Kontor for Prøver, Eksamen og Test i Styrelsen for Undervisning og Kvalite ...


  • Styrelsen for It og Læring Højbjerg, Danmark Fuldtid

    Vil du bruge dine evner inden for it-udvikling til gavn for hundredetusindvis af studerende og elever? Er du en erfaren udvikler med ambitioner om at lave de bedste IT-løsninger? Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt, samtidig med at vi har ansvaret for hele systemets ...


  • Danske Bank Copenhagen, Danmark Deltid

    Vil du være en del af et stærkt hold af aktuarer og udviklere i Danica Pension? Vi søger en analytisk stærk aktuarstuderende med et stort videbegær og masser af gåpåmod. · Du bliver en del af afdelingen Metoder & Analyser i Aktuariatet, som varetager modellering af hensættelser o ...


  • Udviklings- og Forenklingsstyrelsen Frederiksberg, Danmark Fuldtid

    Har du lyst til at tage Product Owner ansvaret for en af landets største IT organisationers Kubernetes platform samt monitoreringsplatform. Så er du måske den kollega, vi søger i DevOps-afdelingens Team Platform. · I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er vi med til at sætte en n ...