Studentermedhjælper søges: Vil du hjælpe os med at afklare brugeres ønsker til nye BI-løsninger indenfor sundhedsdata? - Hellerup, Danmark - Koncerncentre

    Koncerncentre
    Koncerncentre Hellerup, Danmark

    for 2 uger siden

    Koncerncentre background
    Studentermedhjælper
    Beskrivelse

    Vil du være med til at sikre hospitaler i hele Østdanmark de bedst mulige rammer for systematisk brug af data? Vi leder i øjeblikket efter en dygtig studentermedhjælper, der kan være med til at afklare slutbrugeres ønsker til nye business intelligence-løsninger. Du vil få en indsigt i hvordan innovative data science- og business intelligence-løsninger bliver til, samt hvordan man arbejder målrettet med kommunikation for at sikre implementering på hospitalerne.

    Din kommende hverdag
    Du vil indgå i en sektion på ca. 45 kolleger, der blandt andet står for udvikling og vedligehold af end-to-end-løsninger indenfor business intelligence og data analytics på sundhedsdata. Sektionen består af forskellige profiler, lige fra personer med klinisk baggrund til matematisk uddannede og ingeniører. Vi har løbende 4-5 studerende ansat, som du samarbejder med.

    Dit team
    Jobbet er forankret i sektionen SP Sundhedsdata som arbejder på tværs af begge regioner i Østdanmark, og du vil blive en del af vores kommunikations- og uddannelsesteam på 3 fuldtidsmedarbejdere og en anden studentermedhjælper. Teamet står for at udarbejde kommunikation om sektionens produkter og aktiviteter og koordinere og facilitere forskellige undervisningsinitiativer med henblik på at sikre implementering af sektionens dataprodukter. Derudover understøtter teamet sektionen med opgaver af mere driftskarakter, så som at skemalægge vagtplaner, planlægge begivenheder og lign.

    Jobbet
    Din primære opgave vil være at afklare slutbrugeres ønsker til nye business intelligence-løsninger.

    Derudover kommer du til at bidrage til opdatering og vedligehold af eksisterende business intelligence-løsninger, samt mindre opgaver indenfor sekretariatsbetjening.

    Den primære opgave med at afklare og oplyse ønsker til nye business intelligence-løsninger indebærer blandt andet:

  • Telefonisk og skriftlig kontakt til slutbrugere ude på hospitalerne
  • Sagshåndtering og sagsbehandling af mange forskellige sager
  • Rettidig og professionel kommunikation med slutbrugerne
  • Pædagogisk formidling og forventningsafstemning med slutbrugerne
  • Derudover, tilbyder vi:

  • Indsigt i hvordan innovative end-to-end business intelligence- og data science-løsninger bliver til på sundhedsdataområdet
  • Et stort og dynamisk miljø med dygtige kolleger og andre studentermedhjælpere
  • Mulighed for stor personlig og faglig udvikling
  • En sektion med høj faglighed, stort set ligelig kønsfordeling, mindst to årlige fester, eget fodboldhold og jævnlige krea-aftener
  • Om dig og dine kompetencer
    Vi forestiller os at du studerer kommunikation og IT, informationsstudier, matematik, datalogi, sundhedsteknologi, økonomi, sundhed og informatik eller lignende, men det er ikke afgørende.

    Vi ser gerne at du:

  • Kan sætte dig ind i slutbrugernes hverdag og afklare deres behov
  • Trives i at gribe telefonen og ringe til vores slutbrugere på hospitalerne
  • Har erfaring med eller god forståelse for statistik/data
  • Er serviceminded
  • Er god til at formidle både mundtligt og skriftligt
  • Har en yderst struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Er positiv og har en proaktiv tilgang til opgavehåndtering
  • Kan sætte dig ind i nye og forskellige IT-systemer og har blik for både detaljen og de store sammenhænge i en it-løsning
  • Ansættelsesforhold
    Du bliver tilknyttet sektionen SP Sundhedsdata, som er en del af Dataenheden i Region Hovedstaden.

    Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst. Arbejdstiden er ca. 15 timer pr. uge med mulighed for fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder. Dit ansættelsessted vil være på vores kontor på Borgervænget 5, 2100 København Ø.

    Forventet startdato er 1. juni 2024 eller efter aftale.