Job
>
Esbjerg

    Vedligeholdelsestekniker - Esbjerg Mejeri - Arla foods

    Arla foods
    Arla Foods background
    Beskrivelse

    Om jobbet

    Du bliver en del af vedligeholdelsesafdelingen, hvor du og ca. 36 andre dygtige kolleger tager hånd om komplekse tekniske udfordringer på tværs af hele driftsstedet. Høj oppetid på produktionsudstyret er afgørende for, at vi når vores fastlagte produktionsmål.

    Derfor vil du få en central rolle på virksomheden. Dette inkluderer bl.a.:


    • Fejlfinding på vores proces- og pakkeriudstyr


    • Deltagelse i og udvikler forebyggende vedligehold


    • Bidrag til optimeringsforslag på maskinanlæg og produktionsudstyr


    • Sikre god og daglig dialog med operatører på de forskellige produktionslinjer

    Hvem er du?

    Du har måske en teknisk uddannelse f.eks. automatiktekniker, maskinarbejder, mekaniker, smed eller bare erfaring med fejlfinding og har hænderne skruet rigtig på. For os er det vigtigste, at du har mod på at lære og er klar til at tage udfordringen op. På Esbjerg Mejeri har vi en bred vifte af forskellige anlæg, som løbende skal opdateres og forbedres, hvilket du også vil komme til at hjælpe med. Det vil være en fordel, hvis du har beskæftiget dig med pakkerimaskiner og robotanlæg i tidligere jobroller, men det er ikke et krav. Vi prioriterer det højere at du har det rigtige mindset og gåpåmod i forhold til at lære vores maskiner at kende . Derudover ser vi gerne, at du:


    • Tager ansvar for egne og teamets mål


    • Er engageret, samarbejdsorienteret og en god og fleksibel teamplayer


    • Kan fejlfinde på både mekaniske og elektriske anlæg


    • Er fortrolig med computere.


    • Du kan tale, læse og forstå dansk

    Hvad tilbyder vi?

    På Esbjerg Mejeri bliver du en del af en teknologisk produktionsfacilitet, hvor alle aktivt bidrager til det gode arbejdsmiljø. Læring er en naturlig del af jobbet, og du kan se frem til at blive udfordret på dine tekniske evner inden for mange forskellige fagområder.

    Du får en ansvarsfuld rolle med varierede arbejdsopgaver i et team med godt sammenhold og høj faglighed på forskellige parametre. Vi er gode ved hinanden og giver naturligvis gerne en hånd med, hvis du har brug for det.