Job
>
Frederikshavn

    En grøn alt-mulig-medarbejder til indendørs planter i Nordjylland - Frederikshavn, Danmark - Jydsk Planteservice A/S

    Jydsk Planteservice A/S
    Jydsk Planteservice A/S Frederikshavn, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Vi har brug for en grøn "alt-mulig-medarbejder", der skal hjælpe os med levering af planter og krukker, passe planter indendørs, servicere plantevægge via stiger, har teknisk snilde og kan arbejde med diverse småmaskiner (elhund/sækkevogne til trapper/ evt truck), lave større omplantninger og opretninger - samt andet fysisk hårdt grønt arbejde - på 32-37 timer om ugen.

    Vi har kontor i Frederikshavn, men din arbejdsdag vil være forskellige steder i Nordjylland. Vi foretrækker derfor, at du bor i området. Vi stiller bil og udstyr til rådighed.

    Jobbet:

    Vi søger lige nu en alt-mulig-medarbejder med grønne fingre, som kan hjælpe os 32 til 37 timer om ugen. Dine opgaver bliver alt indenfor den grønne branche. Det vil sige levering af nye planter og krukker, arbejde med diverse småmaskiner (elhund/sækkevogne til trapper/ evt truck), pasning af plantevægge via stiger, omplantninger og opretninger - samt andet fysisk hårdt grønt arbejde. Der vil også være servicering af planter hos virksomheder i Nordjylland. Det vil sige vande, beskære, gødske, opbinde, rengøre og udskifte planter.

    Vi foretrækker, at du bor i området.

    Vi stiller naturligvis bil, telefon og alt gartnerudstyr til rådighed. Du skal have kørekort.

    Vil du læse mere om vores planteservice? Så kan du gøre det her

    Vi forventer, at du er:

    • Udadvendt og positiv
    • Har teknisk snilde
    • Præsentabel
    • Villig til at lære
    • God til planter, helst erfaren fra lignende job. Uanset får du en 4 ugers lang oplæring, hvor du lærer at servicere planter på "Jydsk"
    • Tryg ved at køre bil
    • God til at tale og forstå dansk

      Om Jydsk Planteservice:

      Vi er en uformel virksomhed med plads til godt humør. I Jydsk Planteservice har vi stort fokus på medarbejdertrivsel og godt kollegaskab. Derfor holder vi hvert år både en julefrokost med påhæng, en årlig sommertur hvor alle 230 medarbejdere tager afsted sammen i en weekend samt diverse sociale arrangementer. Vi har desuden en uformel omgangstone, og plads til at det er sjovt at gå på arbejde.

      I vores seneste medarbejdertilfredsundersøgelse fra 2023 er vi meget stolte af vores resultat. På en skala fra 0-100 scorer vi 88 på spørgsmålet "Er din arbejdsplads overordnet set et godt sted at arbejde". Vi får 87 på spørgsmålet "Har du tillid til din nærmeste leder", og 86 på spørgsmålet "Har du det godt med dine kolleger". Læs mere her:

      Værdier og kultur

      Professionalisme, Arbejdsglæde, Ansvarlighed, Respekt og Kvalitet

      Vi er en servicevirksomhed med stort S, og derfor er ordet service også en del af vores navn og har været det siden 1989.

      Den gode kunderelation er enorm vigtig for os, men foruden at være imødekommende og åbne ude i virksomhederne, så skal vi også levere en høj og ensartet kvalitet hver gang.

      Vores måde at arbejde på afspejler sig i de værdier og den kultur, som trives hos os. Lidt jydsk sagt ser vi os selv som 'bøvlbefriere', der kan løse alt i flok og aldrig giver op. Holdånd er derfor et centralt begreb for os, ligesom vores værdisæt også er fastsat af medarbejderne selv.

      Mens værdierne ansvarlighed, professionalisme og kvalitet alle handler om vores arbejde, så tager respekt og arbejdsglæde mere afsæt i fællesskabet og den måde, vi behandler hinanden og andre på.

      Læs mere her:

      Lyder ovenstående til at være en stilling for dig, så søg hurtigst muligt

      Vi forventer at skulle bruge vores nye medarbejder hurtigst muligt, og derfor vil vi gerne have din ansøgning hurtigst muligt.

      Kontakt vores servicechef Søren Riber ved spørgsmål til stillingen på tlf:

      Vi stopper søgningen, når vi har fundet den rette kandidat.

      Hvis dine jobønsker ikke matcher de ledige stillinger, vi har netop nu, så er du altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

      Send din ansøgning til -