Ekstern lektor i narrativ ledelse i forandringsprocesser - Frederiksberg, Danmark - Copenhagen Business School

    Copenhagen Business School background
    Beskrivelse

    Ekstern lektor i narrativ ledelse i forandringsprocesser

    En stilling som ekstern lektor inden for narrativ ledelse i forandringsprocesser med særligt henblik på undervisning, vejledning og internt censorskab ved vores executive lederuddannelser, særligt ledelsesprogram: Master of Management Development. Ansættelse sker ved Institut for Business Humanities and Law

    Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. september 2024

    Der er tale om en midlertidig deltidsstilling, som er tidsbegrænset for tre år. ​

    Stillingen omfatter

    • Undervisning med særlig fokus på narrativ ledelse i forbindelse med forandringsprocesser samt andre ledelsesgerninger
    • Vejledning er de studerende, særligt ledere på Master of Management Development
    • Udarbejdelse af undervisningsmateriale og eksamensopgaver
    • Deltagelse i eksamen

    Kvalifikationer

    Kvalifikationskravet er relevant kandidateksamen samt yderligere kvalifikationer inden for fagområdet. Der lægges vægt på praktisk og relevant undervisningserfaring og undervisningsmæssige kvalifikationer vil indgå i bedømmelsesgrundlaget. Ansøgeren skal desuden beherske engelsk i skrift og tale.

    Der lægges vægt på stor erfaring med narrativ ledelse i teori og praksis inden, samt undervisningserfaring om emnet på lederuddannelse på masterniveau.

    Ansættelsesforhold

    Løn og ansættelse sker i henhold til Aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under undervisningsministeriet. Antallet af arbejdstimer er max 500 timer pr. studieår og kan variere efter behov i de enkelte semestre. Timetallet fastsættes to gange om året og aflønning sker på baggrund heraf. I forbindelse med ansættelse som ekstern lektor må den kommende medarbejder være villig til at gennemgå et pædagogisk instruktionskursus arrangeret af CBS (kun såfremt der ikke kan dokumenteres pædagogisk uddannelse eller erfaring i løbet af det første ansættelsesår) samt deltage i lærermøder.