Job
>
Farum

    Børnehuset Lyngholm søger en vuggestuepædagog på 32-35 timer - Farum, Danmark - Lyngholm Børnehus

    Lyngholm Børnehus
    Lyngholm Børnehus Farum, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Børnehuset Lyngholm søger vuggestuepædagog på 32-35 timer.

    Da vores kære kollega Susanne går på efterløn efter 37 år i Børnehuset Lyngholm, søger vi en pædagog til vuggestuen.

    Om du er nyuddannet eller erfaren pædagog, er underordnet. Hvis du har lyst til at være en del af vores arbejdsfællesskab, står vi klar til at tage godt imod dig og hjælpe dig godt fra start.


    Et spændende hus med høj faglighed og god energi

    Børnehuset Lyngholm er et 0-6 års dagtilbud med fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er 30 medarbejdere i alderen 19-65 år, der alle brænder for det pædagogiske arbejde- og så er samtlige pædagogstillinger besat.

    Vi udvikler, i fællesskab, løbende på vores pædagogiske praksis, og vi har et tæt samarbejde på tværs af stuerne, der er båret af dialog og gensidig respekt.

    Vi er i hverdagen særligt optaget af at styrke de små fællesskaber i de store, og vi arbejder målrettet med temaer, der tager udgangspunkt i det, børnene er optaget af. I øjeblikket er det overordnede tema i Lyngholm Børnehus "jord til bord", og dette lever på forskellig vis på stuerne.

    Vi arbejder tæt sammen med vores tværprofessionelle samarbejdspartnere. Vi har blandt andet månedlige tværfaglige møder, hvor vi gennem sparring kvalificerer det pædagogiske arbejde og den tidlige indsats.

    Vores pædagogiske tilgang tager udgangspunkt i low arousal-teorien, og vores måltidspædagogik er inspireret af begrebet "madro". For at involvere forældrene i denne tilgang har vi inviteret Anne Elsøe til vores kommende forældremøde.

    Vi kunne skrive meget mere om vores skønne dagtilbud, men vi vil hellere fortælle om det, når du kommer på besøg - så ring gerne og aftal en tid til en snak og en rundvisning.


    Vores forventninger til dig

  • Du er tålmodig, nærværende og empatisk i dit pædagogiske arbejde.
  • Vi søger dig, der er teoretisk velfunderet.
  • Du er tydelig og arbejder struktureret og er velformuleret i både skrift og tale.
  • Du brænder for at være med til at skabe nogle gode rammer og læringsrum for vores vuggestuebørn.
  • Du er engageret i dit pædagogiske arbejde og i samarbejdet med dine kollegaer og andre tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Du bidrager med input ift. den fælles pædagogiske opgave og samarbejder loyalt omkring denne.
  • Du møder hverdagens udfordringer med en positiv indstilling, godt humør og et godt overblik - du tager tingene med et smil og en humoristisk tilgang.
  • Du kan arbejde inden for den fulde åbningstid, som er fra kl. 7.00 til 17.00.
    Vil du vide mere?

    Besøg vores hjemmeside eller bedst af alt, kom til en rundvisning, før du sender din ansøgning.

    Du kan kontakte dagtilbudsleder Sanne Risbank Jensen på telefonnummer eller på mail eller afdelingsleder May Ørbæk Jensen på tlf eller på mail

    Hvis dette har vakt din interesse, så send os en ansøgning. Vi glæder os meget til at høre fra dig.

    Stillingen søges besat pr

    Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

    Ansøgningsfristen er den , der bliver afholdt samtaler løbende.

    Praktisk

    Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

    I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

    Job i Furesø? Kom og vær med
    I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
    Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

    Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.



  • Børnehuset Stjernehuset Stenløse, Danmark Fuldtid

    Er du pædagog og brænder for at give børn den bedste start i livet? Vi leder efter dedikerede pædagoger til Børnehuset Stjernehuset, der ønsker at gøre en forskel. · Om stillingen: · Vi søger vuggestuepædagoger, der kan tiltræde d. 1. juli 2024, eller så snart som muligt. Børnehu ...


  • Egedal Kommune Ølstykke, Danmark Fuldtid

    Er du pædagog og brænder for at give børn den bedste start i livet? Vi leder efter dedikerede pædagoger til Børnehuset Stjernehuset, der ønsker at gøre en forskel. · Om stillingen: · Vi søger vuggestuepædagoger, der kan tiltræde d. 1. juli 2024, eller så snart som muligt. Børnehu ...


  • Børnehuset Humlebien Frederiksberg, Danmark Fuldtid

    PÆDAGOG SØGES TIL BYENS BEDSTE INSTITUTION · Børnehuset Humlebien søger en vuggestuepædagog til byens bedste institution. · "Byens bedste institution" - ja, det er godt nok en påstand, men ikke helt galt, hvis man spørger os selv - og børnene. · Vi søger en pædagog til vores vugg ...


  • Børnehuset Fengersvej Valby, Danmark Fuldtid

    · Er du en glad person med lyst til samarbejde og høj faglighed, og kan du lide at have det sjovt sammen med dine kollegaer og ikke mindst med børnene, så læs videre her. · Vi søger en vuggestuepædagog, der kan arbejde fire eller fem dage om ugen. · Hvem er vi? · Børnehuset Fen ...

  • Børnehuset Badutski

    Vuggestuepædagog til

    for 1 uge siden


    Børnehuset Badutski København, Danmark Fuldtid

    · Vi søger den allermest omsorgsfulde og nærværende vuggestuepædagog, som har lyst til at arbejde med 11 skønne børn og to super dygtige kolleger, en som brænder for arbejdet med vuggestuebørn og har lyst og overskud til at give børnene den bedst mulige start på livet. · Hvad en ...