Praktikant til indkøb på Kids i Salling Stormagasiner - Aarhus, Danmark - salling

    salling
    salling Aarhus, Danmark

    for 3 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Søger du en spændende og udfordrende praktikplads til dit næste semester? Og ønsker du at få erfaring indenfor Retail, samt blive en del af en stor international virksomhed? Så har du chancen nu, for at blive en del af indkøbsafdelingen Kids hos Salling Stormagasiner.

    Du vil få din daglige gang på vores hovedkontor i centrum af Aarhus, sammen med en masse andre passioneret og fagligt dygtige medarbejdere. Du bliver en del af vores dedikerede indkøbsteam som varetager indkøb og kategoristyring på områderne børnetøj og -sko samt legetøj og interiør til Sallings to stormagasiner og vores onlinekanal Her arbejder vi med alle facetter af indkøb lige fra de overordnede kategoristrategier til sortimentssætning, lagerstyring, leverandørrelationer samt planlægning af salgskampagner.

    Du vil derfor få rig mulighed for at prøve din faglighed bredt af i praksis. Vi arbejder med en lang række stærke brands og vores leverandørportefølje spænder lige fra mindre upcoming leverandører til store internationale mærkevare leverandører.

    Arbejdsopgaver
    Som praktikant hos os vil nogle af dine arbejdsopgaver være følgende:

  • Udarbejdelse af sortiment/brand/kategori analyser i forbindelse med forberedelse til indkøbsmøder
  • Ordreplacering samt vedligeholdelse af produkt masterdata
  • Analyse og optimering af datakvalitet
  • Kampagneplanlægning og -opfølgning
  • Diverse ad hoc opgaver
  • Hvem er du?

  • Du læser på en relevant uddannelse og ønsker at prøve kræfter i en professionel indkøbsorganisation i efterårssemesteret 2024
  • Du har lysten til at bidrage til teamet og lære noget nyt
  • Du kan omsætte teori til praksis
  • Du har evnerne og lysten til at optimere og forbedre opgaver og processer og er ikke bange for at udfordre status quo
  • Du har flair for IT og et solidt kendskab til office-pakken – særligt i forhold til at arbejde i Excel
  • Hvem er vi og hvad betyder det for dig?
    Salling Stormagasiner er moderne oplevelseshuse med et bredt udvalg af førende brands indenfor fashion, livsstil, interiør, velvære og fødevarer. Vi er en del af koncernen Salling Group, som er Danmarks største retailer med mere end 1.700 butikker i tre lande. En praktikplads hos Salling Group er en uvurderlig mulighed, for at få afprøvet dit teoretiske fundament i løsningen af praktiske opgaver, hvor dine valg har stor indflydelse hele vejen ud i organisationen.

    Har du spørgsmål?
    Hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Gitte Wandy på tlf:

    Vil du være en del af holdet?
    Så send dit CV og ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.