Sektionsleder til - Køge, Danmark - Køge Kommune

    Køge Kommune
    Køge Kommune Køge, Danmark

    for 3 uger siden

    Køge Kommune background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Erfaren sektionsleder med juridisk ekspertise i myndigheds- og vejlovsområdet søges til afdeling i Vej, Park og Byrum
    Køge Kommune har gennem en årrække satset kraftigt på vækst og udvikling. Det har allerede resulteret i store infrastrukturprojekter som udvidelse af Køge Bugtmotorvejen til 4 spor og etablering af København–Ringstedbanen med Køge Nord Station. Derudover er Region Sjællands Universitetshospital godt på vej med udvidelse samt udviklingen af Køges gamle havneområde fra tung industri, til kystnært boligbyggeri og udviklingen af Køge bymidte som også er godt på vej.

    Køge søger en erfaren og engageret sektionsleder for Myndighed og Parkering, som er en del af afdelingen Vej, Park og Byrum i Teknik & Miljøforvaltningen. Afdelingen består af 16 medarbejdere, som sektionslederen bliver daglig leder for. Teamet fungerer som 'myndighed' på infrastruktur- og naturprojekter samt håndterer området Parkering. Den nye sektionsleder skal arbejde tæt sammen med sektionslederen for Anlæg og Mobilitet og videreføre både den formelle og uformelle ledelsestilgang. Målsætningen er en effektiv drift og udvikling af området, samtidig med, at det foregår på en måde, så der midt i travlheden, sikres en attraktiv og familievenlig hverdag. Stillingen refererer til Anlægs- og Driftschefen, der er ansvarlig for Vej, Park og Byrum.

    Stillingen omfatter følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

    • Overordnet ledelse og koordinering af aktiviteter inden for Myndighed og Parkering i samarbejde med sektionslederen for Anlæg og Mobilitet
    • Sikre overholdelse af gældende lovgivning, regulativer og kommunale retningslinjer inden for både vejmyndigheds-, vejlovs- og parkeringsområdet, herunder rådgivning og sagsbehandling inden for vejmyndigheds- og vejlovsområdet samt parkeringsregulering
    • Samarbejde med andre myndigheder og interessenter omkring planlægning, drift og vedligeholdelse af veje, trafikforhold og parkeringsfaciliteter
    • Personaleledelse, herunder rekruttering, træning og udvikling af medarbejdere
    • Identificere og implementere forbedringsinitiativer for at optimere arbejdsprocesser og servicekvalitet
    • Økonomisk disponering og opfølgning for området

    Den ideelle sektionschef har en baggrund som anlægsingeniør, vejingeniør, konstruktør eller måske entreprenør. Dertil kommer:

    • Gerne kurser/videreuddannelse inden for myndighedsområdet
    • Dansk i skrift og tale
    • Vil ledelse og dyrker det gode i mennesker
    • Faglig indsigt (fagleder) indenfor specielt myndighedsområdet
    • Samarbejde på tværs internt, ift. borgerne samt med eksterne partnere
    • Erfaren leder med teknisk viden og juridisk indsigt, som brænder for at spille en afgørende rolle i udviklingen Vej, Park og Byrum
    • Gerne erfaring fra politisk ledet organisation

    Køge Kommune tilbyder:
    Kulturen i Vej, Park og Byrum – er kendetegnet ved højt fagligt niveau, tæt samarbejde omkring at levere høj kvalitet til tiden og inden for de økonomiske rammer. Køge Kommune tilbyder gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling i samarbejde med engagerede kolleger, der har fokus på at gøre en forskel på et område med stor, politisk bevågenhed. Arbejdskulturen er kendetegnet som ordentlig og familievenlig, hvor fleksibilitet er i højsædet – omfattende mulighed for flekstid, efteruddannelse og andre unikke medarbejderfordele.

    Køge Kommune har indgået samarbejde med Pointer A/S om rekrutteringen af deres nye sektionsleder. Du er derfor velkommen til at kontakte Partner Bjarne Kalø hos Pointer A/S på for uddybende information. Enhver henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

    Ansøgning:
    Du ansøger online ved at klikke på "søg stillingen" og vedhæfte din ansøgning, CV og eventuelle andre relevante dokumenter (herunder ansættelsesdokumentation fra evt. tidligere arbejdsgivere).

    Køge Kommune værdsætter mangfoldighed og ønsker at fremme ligestilling, og opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset baggrund til at søge stillingen.

    Ansøgningsfrist:
    25. april 2024
    kl.: 12:00
    Ansættelse:
    1. juni 2024