Job
>
Vejle

    EHS Koordinator - Vejle, Danmark - Danish Crown

    Danish Crown
    Danish Crown Vejle, Danmark

    Fundet i: Talent DK C2 - for 1 dag siden

    Danish Crown background
    Beskrivelse

    05/01/2024

    DNK-Vejle

    EHS Koordinator

    Vil du være med til at styrke og understøtte den overordnede strategi for miljø og arbejdsmiljø i Danish Crown samtidig med, at du har det daglige ansvar for implementering og overholdelse af gældende retningslinjer for Environment, Health & Safety på flere af vores fabrikker? Er du god til at skabe relationer til interne såvel som eksterne stakeholders og koordinere, eksekvere og følge op på konkrete tiltag? Så er du måske den EHS-koordinator, vi søger til Danish Crowns QEHS organisation.

    Vi søger en selvstændig EHS-koordinator som sammen med de lokale ledere og arbejdsmiljø-repræsentanter styrker EHS-agendaen – med dig som tovholder og koordinator.

    Din base bliver på vores fabrik i Vejle, men din funktion dækker også fabrikken i Esbjerg samt andre lokationer i Midt- og Sønderjylland.

    EHS-agendaen - identificerer og omsætter ideer til handlinger

    Du bliver ansvarlig for at koordinere, drive og følge op på EHS-arbejdet. Du sikrer kontinuerlige forbedringer i tæt samarbejde med medarbejdere, fabrikschefer, arbejdsledere samt koncernens centrale EHS-afdeling på hovedkontoret i Randers og eksterne EHS-interessenter. Et vigtigt fokusområde lige nu, er bl.a. etableringen af vores miljøledelses system.

    Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Koordinering af EHS-aktiviteter på tværs af afdelingerne på fabrikkerne, herunder sikring af overholdelse af gældende lovgivning på området
  • Støttefunktion for de lokale AM-grupper
  • I samarbejde med ledelsen - udarbejdelse og implementering af koncernens EHS-strategier, -politiker og -mål
  • Registrering af kemikalier, sikre korrekt opbevaring af disse og udarbejde kemisk APV
  • Rapportering af miljødata
  • Koordinering af beredskabsplan, herunder gennemførelse af årlige beredskabsøvelser
  • Følge op på anmeldelse af større hændelser, herunder ulykker, miljøspild mv.
  • Drive og supportere projekter af relevans for arbejdsmiljø- og miljøarbejdet
  • EHS-passion - stræber efter en mere sikker dag i morgen

    Vi forestiller os, at du minimum har en kort videregående uddannelse som f.eks. miljøteknolog, en bachelor i miljøvidenskab eller miljøteknologi, eller lignende. Alternativt har du en håndværksmæssig uddannelse eller er uddannet i produktionen med relevant EHS-efteruddannelse og passion for EHS-området. Det er således ikke vigtigt nøjagtigt hvilken uddannelse. Afgørende er, at du løbende formår at tilegne dig ny viden, samt at du har en praktisk og passioneret tilgang til EHS-arbejdet.

    Du har optimalt et par års erfaring med struktureret arbejdsmiljøarbejde samt håndtering af miljøgodkendelser - gerne fra en produktionsvirksomhed.

    Du vil have en bred kontaktflade, som kræver rigtig gode kommunikations- og samarbejdsevner samt lyst til at arbejde i en foranderlig hverdag. Din arbejdsstil er struktureret og systematisk, og du formår at skabe og bevare overblikket trods mange sideløbende opgaver på flere forskellige fabrikker med forskellige behov. Det er vigtigt, at du har gennemslagskraft og er vedholdende samt kan balancere mellem at være tålmodig og stadig holde fokus på fremdrift i EHS-arbejdet.

    En del af kommunikationen foregår på engelsk, som du derfor forventes at beherske i skift og tale.

    Gode job til alle

    Vores medarbejdere er vores mest værdifulde ressource. Vi sigter mod at tiltrække og fastholde medarbejdere ved at arbejde for at skabe gode job med sikre arbejdspladser. Vi tilbyder job til mennesker med forskellig baggrund og stræber løbende efter at fremme social integration, lærepladser, kompetenceudvikling og ligestilling.

    Appetit på mere?

    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maj-Britt Blicher, Director, QEHS Processed DK + SE på .

    Tiltrædelse efter aftale og gerne hurtigst muligt.

    Vi glæder os til at høre fra dig Send dit CV og et par linjer omkring din motivation for jobbet hurtigst muligt, da vi vurderer og afholder samtaler løbende.

    "I Danish Crown har vi et 2025-mål om at nedbringe det såkaldte incidens-tal for ulykker med fravær på tværs af koncernen til under 20.
    De seneste års stigende fokus på sikkerhed har resulteret i mange gode værktøjer, systemer og processer. Vi er lige nu i gang med kulturforandringen, der gør, at vi også bruger tingene kontinuerligt og effektivt".

    Lena Bjertrup, Senior Vice President QEHS

    We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we're more than 25,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.