Job
>
Hillerød

    Dataanalytiker til Dataenheden på Rigshospitalet - Hillerød, Danmark - Region Hovedstaden

    Region Hovedstaden
    Region Hovedstaden Hillerød, Danmark

    for 1 uge siden

    Region Hovedstaden background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Vil du være med til at arbejde med tal og data på Rigshospitalet? Er du stærk til at modellere, analysere og formidle data? Så venter der spændende udfordringer og opgaver på en arbejdsplads, hvor høj faglighed og stort engagement er fællesnævneren.

    Rigshospitalets vision er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Hvordan balancerer man hensynet til den enkelte patient med hensynet til det samlede sundhedsvæsen? Og hvordan kan vi som stab bedst understøtte klinikerne, så vi som hospital lever op til visionen? Svarene på disse spørgsmål er ikke enkle eller entydige, men gives ved de valg, som hospitalets medarbejdere og ledere træffer sammen. Det sker bl.a. gennem måden vi samarbejder, prioriterer, og organiserer os omkring opgaverne.

    I Dataenheden arbejdes der med data i mange systemer som fx Sundhedsplatformen og SAP. Data analyseres og viderebearbejdes i en række forskellige værktøjer og teknologier, som f.eks. Power BI, SQL Server, Excel, SAS og R.

    Dataenhedens primære opgave er

    • At sikre en solid dataplatform der løbende udvikles og skaber det tekniske fundament for organisationens arbejde med styringsdata
    • At levere ledelsesinformation, datamodeller og dataanalyser, der kan understøtte styring og prioritering af hospitalets ressourcer
    • At vejlede i korrekt registreringspraksis og sikre afregning af selvbetalere

    Vi begejstres af den indsigt og viden, som arbejdet med data giver og glædes ved at udvikle løsninger, der er til gavn for mange og som kan bidrage til, at dialog og beslutninger træffes på et så oplyst grundlag som muligt.

    Derfor vil du fx komme til at arbejde med nedenstående opgaver:

    • Udvikling af dataværktøjer til at understøtte styring og prioritering af hospitalets ressourcer
    • Dataunderstøtte arbejdet med fx det dobbeltdemografiske pres og værdi for patienten
    • Dataudtræk og dataanalyser
    • Udvikling og implementering af den fællesregionale data- og analyseplatform på Rigshospitalet

    Om dig
    Vi forestiller os, at den rette kandidat

    • har en lang videregående, samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig uddannelse
    • har erfaring med dataområdet fra en større kompleks virksomhed
    • kan datamodellere i fx Power BI eller Tabular Editor og kode i fx R, SAS eller Python
    • kan analysere data på et højt niveau fx ved brug af datamining, process mining og machine learning, bl.a. natural language processing.
    • kan formidle kompliceret stof på en simpel måde – både mundtligt, skriftligt og visuelt
    • er struktureret og god til at arbejde selvstændigt
    • er grundig og kan levere høj kvalitet til tiden

    Om Økonomi- og Planlægningsafdelingen
    Stillingen er placeret i Dataenheden, som sammen med Budgetenheden, Planlægningsenheden og Forskerstøtte udgør Økonomi- og Planlægningsafdelingen på Rigshospitalet. Vi er en del af den centrale administration og løser opgaver tæt på direktionen og i et tæt samarbejde med centre, afdelinger samt andre administrative stabe på hospitalet og i Region Hovedstaden.

    Dataenheden består af 11 medarbejdere med flere forskellige faglige profiler. Vi er en erfaren og engageret gruppe, som begejstres af spændende faglige diskussioner. Vi har en uformel og ambitiøs samarbejdsform med plads til forskellighed og lægger vægt på en kultur, der fremmer samarbejde og videndeling.

    Du bliver en del af en afdeling, hvor vi har fokus på, at der skal være gode rammer for et fleksibelt og bæredygtigt arbejdsliv og hvor tillid, helhedssyn og professionalisme er bærende værdier.

    Løn og ansættelsesvilkår
    Stillingen er en fuldtidsstilling og sker i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted bliver Rigshospitalet med adresse på Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.

    Kontakt og ansøgning
    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte datachef Majken Leegaard tlf , mail Du kan finde generelle information om Rigshospitalet som arbejdsplads på

    Din henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.

    Ansøgningsfristen er den 30. maj 2024 kl samtalerunde vil finde sted den 3. og 4. juni, og 2. samtalerunde forventes afholdt den 10. juni. Vi forventer, at du kan starte omkring 1. august, med forståelse for allerede planlagt sommerferie.

    Afdeling:
    Blegdamsvej 9, København Ø

    Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

    Ansøgningsfrist: 30 May 2024



  • Rigshospitalet - Blegdamsvej Hellerup, Danmark Akademikere

    Vil du være med til at arbejde med tal og data på Rigshospitalet? Er du stærk til at modellere, analysere og formidle data? Så venter der spændende udfordringer og opgaver på en arbejdsplads, hvor høj faglighed og stort engagement er fællesnævneren. · Rigshospitalets vision er a ...


  • Rigshospitalet - Blegdamsvej Hellerup, Danmark Akademikere

    Vil du arbejde med planlægning og koordinering af bygningsdrift og øvrig Facilities Management på et stort hospital? Er du god til at etablere og udvikle samarbejdsrelationer? Så venter der spændende udfordringer og opgaver på en arbejdsplads, hvor høj faglighed og stort engageme ...


  • Rigshospitalet - Blegdamsvej Hellerup, Danmark Akademikere

    Vi søger en engageret og erfaren leder til Budgetenheden på hele Danmarks specialiserede hospital med opgaver i relation til styring, budgetlægning og -opfølgning ift. udgifter og aktivitet. Denne spændende og centrale stilling bliver ledig, da vores nuværende budgetchef skal vær ...


  • Rigshospitalet København, Danmark Fuldtid

    Vil du arbejde med planlægning og koordinering af bygningsdrift og øvrig Facilities Management på et stort hospital? Er du god til at etablere og udvikle samarbejdsrelationer? Så venter der spændende udfordringer og opgaver på en arbejdsplads, hvor høj faglighed og stort engageme ...