Job
>
Ringsted

    Varebilsmekaniker - Ringsted, Danmark - Ejner Hessel A/S

    Ejner Hessel A/S
    Ejner Hessel A/S Ringsted, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Vi søger en dygtig mekaniker til vores afdeling i Ringsted, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz, Renault og Dacia person- og varebiler samt Mercedes-Benz lastbiler. Du kommer til at arbejde i et stort og moderne bilhus, hvor du primært skal reparere og foretage klargøring af varebiler. Det går ikke stille for sig på varevognsværkstedet i Ringsted - derfor har vi brug for dig på holdet hurtigst muligt. Måske du går i en stilling som person- eller varebilsmekaniker i dag og venter på en ny spændende mulighed hos en af Danmarks største bilforhandlere?

    Hos os kan du få:

    • 67 flinke og dygtige kolleger i Ringsted (heraf 15 på varevognsværkstedet) samt 1.700 kolleger fordelt på vores 29 afdelinger rundt om i landet.
    • En arbejdsplads med højt til loftet og hvor beslutningerne træffes så tæt på den enkelte medarbejder som muligt.
    • Alsidige arbejdsdage og afvekslende opgaver inden for reparation og klargøring af varebiler.
    • En hverdag hvor tonen generelt er uformel – og hvor en go' omgang værkstedshumor er værdsat.
    • Masser af attraktive ansættelsesvilkår, herunder en god sundhedsforsikring og mulighed for fleksible arbejdstider.

      Du er...
      • Udlært mekaniker og har erfaring med person- og/eller varebiler – gerne med kendskab til Renault eller Mercedes-Benz (dog ikke et krav).
      • God til at fejlsøge.
      • Ærekær og sætter en ære i at levere håndværk af højeste kvalitet.
      • Selvstændig og klar til at gå den ekstra mil for kunden, som Ejner Hessel er så kendt for.
      • Endeligt er du en teamplayer og du trives med at dele din viden.

        Kan du se dig selv hos os?

        Hvis ja, så send en ansøgning og dit CV vores vej. Du er velkommen til at kontakte værkfører Rasmus Gøtterup på telefon , hvis du har spørgsmål til jobbet eller du bare gerne vil vide mere om Ejner Hessel som arbejdsplads.

        Vi glæder os til at høre fra dig



  • Ejner Hessel A/S Roskilde, Danmark Fuldtid

    Vi søger en varebilsmekaniker til en nyoprettet stilling på vores aftenhold i Roskilde, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz. Aftenholdet arbejder på en fire dages uge: mandag til torsdag kl – kl Vi har travlt i afdelingen og derfor håber vi på en snarlig t ...