Job
>
Aalborg

    Systemadministrator til Linux/datacenter på - Aalborg, Danmark - Aalborg Universitet

    Aalborg Universitet
    Aalborg Universitet Aalborg, Danmark

    for 2 dage siden

    Aalborg Universitet background
    Beskrivelse

    Systemadministrator til Linux/datacenter på Aalborg Universitet

    IT Services (ITS) på Aalborg Universitet (AAU) søger en teknisk velfunderet systemadministrator til Linux-teamet.

    Stillingsbeskrivelse

    En del af Linux-teamets arbejde er målrettet understøttelsen af forsknings-IT og integration på tværs af platforme. I relation til dette arbejdes der med systemer af en betydelig kapacitet og med en bred vifte, hvad angår anvendelsen af teknologier.

    Det er i denne kontekst, vi søger en ny kollega, som har erfaring med:
  • Montering, installation og vedligehold af hardware, herunder fejlfinding
  • Installation og drift af systemer baseret på Linux, gerne Ubuntu
  • Monitorering (Grafana, Icinga, TICK Stack eller lignende)
  • Automatisering (Ansible, Python eller lignende).
  • Om dig:
    Du har formentlig en relevant teknisk IT-uddannelse som datatekniker eller ingeniør. Du har erfaring med support, drift og udvikling inden for forsknings-IT eller relaterede områder.

    Som person er du åben og nysgerrig på nye teknologier og kan interagere med både IT- og ikke IT-fagfolk. Du kommunikerer tydeligt dit fag- og ekspertiseområde, både mundtligt og skriftligt, på både dansk og engelsk.

    Du arbejder struktureret og metodisk med dine opgaver.

    Vi anvender dokumentation som værktøj i opgaveløsningen med henblik på systemdokumentation samt brugervejledning.

    Vi lægger desuden vægt på, at du:
  • Er i stand til at omsætte ideer og ønsker til kvalificerede løsninger
  • Kan begå dig i et datacenter og tilsvarende miljø
  • Har en god netværksforståelse
  • Har forståelse for datacentre, herunder sikkerhed, forsyning, køl og redundans
  • Kan kommunikere og samarbejde med systemejere
  • Er team-orienteret, samtidig med at du også kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for løsning af opgaver.
  • Du kan arbejde struktureret med både implementering og fejlsøgning. Fejl på vores systemer kan påvirke over brugere, og vi forventer derfor, at du tager test alvorligt som en del af deployment-processen ved både nye installationer og opgraderinger.

    Om os:
    Linux-teamet har ansvaret for alle Linux- og Unix-baserede servere og systemer, herunder Linux-webservere og databaseservere samt flere forskellige CMS-platforme. Derudover også mange dedikerede servere og applikationer for vores forskere, studerende og administrative kolleger. Teamet har desuden ansvaret for driften af vores datacentre og arbejder tæt sammen med kolleger i teknisk service samt eksterne leverandører i denne kontekst.

    Der er omkring tusind virtuelle Linux-servere, samt firehundrede fysiske servere i to datacentre.

    ITS på AAU består af ca. 150 medarbejdere som varetager alle IT-opgaver på universitetet. Core Infrastructure, som driver IT-infrastrukturen, er en gruppe på 15 medarbejdere, hvoraf de 7 indgår i Linux-teamet. Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i andre teams samt vores arkitekter og tekniske projektledere.

    Vi arbejder efter ITIL Best Practices, og tonen er uformel og med et smil på læben. Trivsel bliver vægtet højt, og der er rum og plads til at arbejde sammen med kolleger og til at gøre en forskel individuelt. Vi følger med i den teknologiske udvikling og har gode muligheder for kompetenceudvikling.

    Arbejdet foregår på Aalborg Universitets campus i Aalborg.