Operationssygeplejerske – kom og bliv en del af holdet - Viborg, Danmark - Regionshospital Viborg

    Regionshospital Viborg
    Regionshospital Viborg Viborg, Danmark

    for 3 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Kunne du tænke dig at blive operationssygeplejerske i Operation og Intensiv, Regionshospitalet Viborg, afdelingen med de bedste kollegaer du kan forestille dig? Har du erfaring som operationssygeplejerske?

    Så skal du søge denne faste stilling Med ansættelse til 1. juni 2024

    Vi er en afdeling, som vi er stolte af. Her er der højt til loftet, plads til grin, stor faglighed og engagement. Vi har et rigtig godt arbejds- og uddannelsesmiljø, hvor ærlighed, høj arbejdsmoral, faglighed og humor er med os i vores samarbejde med hinanden. Vi er en del af et fællesskab, der vil hinanden. Man står aldrig alene og sammen kan vi klare alt.

    Ledelsens mantra i afdelingen er Patienterne først - medarbejderne altid

    I Operation og Intensiv har vi vores specialer koblet sammen i 2 grupper:

  • KIR/KAR som indeholder organkirurgi og perifer karkirurgi
  • ORT/GYN som indeholder ortopædkirurgi og akut gynækologi

    Vores mål er at levere fremragende pleje og behandling samt bidrage til at patienterne får de bedst mulige forløb

    Stillingen er på fuld tid, og efter en individuelt tilpasset introduktionsperiode, vil du komme til at indgå i vagtarbejdet.

    Vi tilbyder:

  • god introduktion
  • ønskeplan
  • gratis parkering
  • høj grad af fleksibilitet (næsten alt kan lade sig gøre)
  • sociale arrangementer
  • kurser
  • garanti for årlig medarbejderudviklingssamtale
  • morgenundervisning hver onsdag
  • 10 minutters morgenkoordineringsmøde - hver morgen. Vi ønsker os, at du:
  • er uddannet sygeplejerske og vil bidrage positivt til det tværfaglige samarbejde
  • har erfaring som operationssygeplejerske og har taget kompetencekortene for den uerfarne operationssygeplejerske.
  • vil bidrage til det gode kollegaskab.Om Operation og Intensiv
    Vores afdeling rummer forskellige områder og nogle med tværfaglig ledelse: Sterilcentral, Bedøvelse, Dagkirurgi, Operationsgang, Opvågning, Intensiv samt Skopi-klinik. Vi har fokus på datadrevet styring og effektiv udnyttelse af operationsfaciliteter. Vores organisering styrker aktiviteter og forbedrer patientforløb på tværs af specialer og fagligheder.

    Vi opdeler patientforløbene i dagkirurgi, skopi-forløb og forløb, hvor patienterne indlægges via stamafdelingerne. Der ydes operation, anæstesi og opvågning til kirurgiske specialer omfattende følgende områder: Kirurgisk gastroenterologi, urologi, mammakirurgi, karkirurgi, ortopædkirurgi og gynækologi/obstetrik

    Læs desuden mere om Operation og Intensiv:

    Om Hospitalsenhed Midt
    Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.
    De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
    Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på

    Om løn- og ansættelsesvilkår
    Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv.

    Yderligere oplysninger

    Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen er du meget velkommen til at ringe til oversygeplejerske Christian Ishøi, tlf – Jeg glæder mig til at høre fra dig

    Din ansøgning
    Din ansøgning indeholdende autorisations ID samt oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 7. maj 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 20

    Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

    Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.