Ekstern lektor i Finansiering - Frederiksberg, Danmark - Copenhagen Business School

    Copenhagen Business School background
    Beskrivelse

    En eller flere stillinger som ekstern lektor i fagområdet Finansiering ved Institut for Finansiering er ledig til besættelse efter aftale.

    Som udgangspunkt er der tale om en midlertidig 3-årig deltidsstilling med mulighed for 2 forlængelser af tre års varighed. Endvidere kan der i særlige tilfælde ansættes uden tidsbegrænsning.

    Institut for Finansierings mål er at producere finansiel forskning, undervisning og formidling på et højt internationalt kvalitetsniveau og af væsentlighed for det danske samfund.

    Stillingen omfatter (eksempler)

    • Vejledning, eksamination og bedømmelse af bachelorprojekter i Finansiering, afgangsprojekter på HD(F) og/eller projekter på kandidatniveau i Finansiering.

    Kvalifikationer

    Kvalifikationskravet er normalt relevant kandidateksamen samt yderligere kvalifikationer.

    Du har en kandidateksamen med en finansieringsteoretisk stærk profil, gerne suppleret med aktuel relevant viden f.eks. fra en finansiel institution eller anden erhvervsvirksomhed.

    Vejledningsmæssige kvalifikationer svarende til en eller flere af de anførte aktiviteter, gerne suppleret med anden erfaring som underviser, vejleder eller eksaminator i fagområdet Finansiering på universitetsniveau.

    Ved bedømmelsen lægges vægt på et stærkt helhedsindtryk mht. forudsætningerne for at kunne bestride stillingens arbejdsopgaver.

    Dette opslag omfatter bl.a. aktiviteter, der skal varetages på dansk, hvorfor beherskelse af dansk til brug for undervisning/vejledning er en nødvendig kvalifikation, som for ikke danske statsborgere skal adresseres i ansøgningen.

    Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i .

    Ansættelsesforhold

    Løn og ansættelse sker i henhold til . Antallet af arbejdstimer er max 500 timer pr. studieår og kan variere efter behov i de enkelte semestre. Timetallet fastsættes to gange om året og aflønning sker på baggrund heraf.

    I forbindelse med ansættelse som ekstern lektor skal du gennemgå et pædagogisk introduktionskursus til universitetspædagogik arrangeret af CBS.

    Der forventes en positiv indstilling til vidensdeling, herunder at selvudviklede undervisningsmaterialer og præsentationer mv. kan anvendes af og til inspiration for instituttets medarbejdere.

    Du vil blive tilknyttet en forsker på instituttet som vil være din faglige kontaktperson. Du forventes at deltage i faglige arrangementer med relevans for den undervisning, du varetager, og du vil desuden blive en del af instituttets netværk af eksterne undervisere.

    Rekrutteringsprocessen

    Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

    Et af CBS' strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.