Sygeplejerske til aftenvagter og evt. nattevagter på Solgaven ved Vejle - Vejle Kommune

    Vejle Kommune
    Vejle Kommune Vejle, Danmark

    Fundet i: Talent DK C2 - for 1 uge siden

    Vejle Kommune background
    Beskrivelse

    Om jobbet

    Stillingen indebærer at være ansvarshavende aftenvagt hver 3. weekend. Udover disse aftenvagter så er det muligt at aftale, om det passer bedst med nattevagter eller yderligere aftenvagter. Ansættelsen kan aftales mellem 10 – 25 timer om ugen. Vi er indstillet på at vagterne kan tilrettelægges, så det er muligt at tage uddannelse eller have andet job sideløbende med ansættelsen på Solgaven.

    Som sygeplejerske har du det sygeplejefaglige ansvar og indgår i plejen i samarbejde med det øvrige plejepersonale, bestående af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

    Tiltrædelse 1. juni 2024 eller efter aftale.

    Vi tilbyder dig

  • Et subspeciale, hvor du har mulighed for selv at lære samt at bidrage med viden.
  • Medindflydelse på opbygningen af hverdagen og kulturen idet vi til stadighed er i udvikling af Solgaven.
  • Specialtilrettelagt undervisning, når du har været her nogle måneder.
  • Dejlige kollegaer, der brænder for stedet og arbejdet.
  • Flotte omgivelser ude som inde.
  • Vi forventer af dig

  • At du har et højt fagligt engagement og brænder for ældreområdet.
  • At du elsker at have mange bolde i luften og kan prioritere opgaverne.
  • At du kan holde hovedet koldt og er fagligt velfunderet, når der opstår akutte opgaver. Samtidig skal du kunne nyde, at det er den grundlæggende pleje og omsorg, der er hovedopgaven.
  • At du er sparringspartner for dine kollegaer og deler ud af din viden og erfaring.
  • At du bidrager med en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang ved målsætning og den praktiske guidning af beboerne.
  • At du indgår aktivt i den daglige pleje, hverdagen og samværet med beboerne.
  • At du er ansvarlig, stabil, har gode kommunikationsevner og indgår i et ligeværdigt samarbejde med kollegaer og beboere.