Paid Social Specialist til digitalt bureau - Frederiksberg, Danmark - MarketingEling ApS

    MarketingEling ApS
    MarketingEling ApS Frederiksberg, Danmark

    for 2 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Erfaren Paid Social Specialist søges til kreativt digitalt bureau

    Vi søger en erfaren Paid Social Specialist til at indtage en nøglerolle i vores team. Denne rolle indebærer ikke blot håndtering af vores nuværende kundeportefølje, men også potentialet til at lede og videreudvikle vores paid ads afdeling.

    Om Konnotation:

    Konnotation er et kreativt digitalt bureau på 6 mand, der specialiserer sig i digital markedsføring og udvikling af content til brug på diverse SoMe-platforme. Vi tror på, at en stærk online tilstedeværelse er afgørende for at opbygge brands og drive salg. Vores mission er at hjælpe vores kunder med at nå deres mål ved at levere kreativt indhold, en skarp annoncestruktur og strategiske løsninger.

    Vi arbejder med vores kunders digitale markedsføring på tværs af digital strategi, content produktion, paid social, paid search, email og webudvikling.

    Vi er i vækst og søger nu en erfaren Paid Social Specialist, der kan bidrage til at udvikle og forfine vores ydelser yderligere.

    Stillingen:

    Som vores nye Paid Social Specialist vil du indtage en nøglerolle i vores team, hvor du vil være ansvarlig for at planlægge, implementere og optimere betalte annoncer på platforme som Meta, LinkedIn og TikTok . Med minimum 3 års relevant erfaring, forventer vi, at du er selvkørende, har en stærk teknisk forståelse for tracking, pixels og tags, samt har evnen til at udvikle og forbedre vores kunders performance gennem effektive annoncestrategier. Derudover har den rette kandidat lysten til at tage vores Paid Social ydelse til nye højder.

    Dine hovedopgaver vil inkludere:
  • Udvikling og eksekvering af skræddersyede Paid Social kampagner, med særligt fokus på Metas platforme.
  • Analyse og optimering af kampagner for at sikre maksimal ROI for vores kunder.
  • Tæt samarbejde med kunder for at forstå deres behov og udvikle strategier, der matcher deres mål.
  • Afrapportering til kunder med fokus på resultater og fremtidige strategier.
  • Videreudvikling af vores paid ads afdeling med afsæt i din erfaring.

    Hvem er du?

    Du er selvkørende, idérig og tager ansvar for egne arbejdsopgaver samt kundernes performance. Derudover har du en solid erfaring i Metas platforme. Erfaring i andre sociale medier og/eller Google ads er en fordel.

  • Du har minimum 3 års erfaring med paid social, særligt på Metas platforme
  • Erfaring med andre digitale kanaler er en fordel.
  • Du besidder stærke tekniske færdigheder og en dyb forståelse for tracking-løsninger.
  • Du er selvkørende, ansvarlig og har en stærk forretningsforståelse.
  • Du har evnen til at skabe og vedligeholde stærke kunderelationer gennem stærke kommunikative evner.
  • Du taler og skriver flydende dansk.

    Hvad tilbyder vi?
  • En nøglerolle i et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø med stort ansvar og indflydelse på egne arbejdsopgaver.
  • Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer og gode arbejdsbetingelser.
  • Tandforsikring som dækker op til 80% af din tandlægeregning.
  • Fleksibel arbejdstid
  • Et inspirerende kontormiljø beliggende på Hollændervej 23B, 1 sal, Frederiksberg.

    Interesseret?

    Er du den erfarne Paid Social Specialist, vi søger? Send en kort motiveret ansøgning sammen med dit CV. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nicolas på telefon

    Ansøgningsfrist:

    Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer derfor interesserede kandidater til at ansøge snarest muligt. Ansøgningsfrist er 15. april.

    Vi glæder os til at høre fra dig