Anæstesisygeplejerske til operationsgang for Urinvejskirurgi og Kvindesygdomme, OP Syd 3, Aarhus Universitetshospital - Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Er faglig bredde og godt arbejdsmiljø noget for dig? Vi søger en anæstesisygeplejerske til OP Syd 3, Aarhus Universitetshospital.

    Kunne du tænke dig at være en del af en afsnit, som vægter positivt arbejdsmiljø, rummelighed og tæt tværfagligt samarbejde højt, så læs lige videre

    Vi kan tilbyde dig et velfungerende afsnit, hvor det sociale og faglige niveau vægtes højt.

    Vi arbejder ud fra, at samle alle afsnittets tværfaglige kræfter til en samlet enhed, bl.a. ved hjælp af teammøder hver morgen på operationsstuen.

    Vi har det sjovt, trygt og godt sammen, hvilket styrker os og lysten til faglige udfordringer.

    Vi er en uddannende afdeling, med stort flow af alle former for uddannelsessøgende. De giver os muligheder for nytænkning og bidrager til løbende udvikling.

    Vi arbejder med to spændende specialer; det gynækologiske og det urologiske. Det giver os en bred vifte af udfordringer og kompetencer. Indgrebene varierer fra stor avanceret cancer kirurgi og nyretransplantation til mindre og korte indgreb.

    Vi varetager dagligt anæstesier med stor bredde i alle ASA grupper. Unge, ældre, kroniske smertepatienter og forskellig monitoreringsgrad.

    Vi har akutfunktion, og bliver kaldt til både hjertestop og ABC-kald, sammen med vores gode kollegaer fra OP Syd 1 og 2 (øvre/nedre mavetarmkirurgi), som vi også har vagtfællesskab med. Alle hjælper vi hinanden i vagterne.

    Vi har brug for dig, der har lyst til, sammen med os, at bevare og bidrage til alle de ovenstående herligheder.

    Vi har brug for dig, der vil være i kollegaskab med 18 anæstesisygeplejersker, 31 operationssygeplejersker, 5 faste anæstesilæger, samt 2 social og sundhedsassistenter.

    Vores arbejdstid består af lange og korte dage samt vagter.

    Vi præsterer på en otte ugers plan

  • 3 dagvagter til kl. 17.00
  • 5 dagvagter til kl. 16.00
  • 1-2 weekendvagter
  • 2-3 hverdagsvagter Vi bruger ønskeplan, der giver stor fleksibilitet og frihedsfølelse. Vi arbejder max 2 helligdage om året og den ene gang kun som dagvagt. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Vi vil rigtig gerne høre eller se mere til dig. Så ring eller kom forbi. Du kommer ikke til at fortryde det. Det drejer sig som udgangspunkt om en fast fuldtidsstilling, men der kan aftales et andet timeantal, der dog skal være på minimum 30 timer pr. uge. Er din interesse vakt, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Kirsten Ingeman Hartmann på telefon for yderligere oplysninger eller aftale at komme på besøg i afsnittet. Vi afholder samtaler i uge 17. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

    Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.