Brøndagerskolen søger en teknisk serviceleder til en helt særlig og spændende stilling på en specialskole for børn og unge med autisme - Albertslund, Danmark - Albertslund Rådhus

    Albertslund Rådhus
    Albertslund Rådhus Albertslund, Danmark

    for 2 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Lidt om stillingen

    Du vil som teknisk serviceleder være en del af en mangfoldig opgaveløsning, hvor opgaverne spænder bredt. Det betyder, at du både arbejder projektorienteret og er en del af den daglige opgaveløsning, med en bred vifte af opgaver indenfor planlægning og styring såvel som vedligeholdelse og drift. Du skal derfor se dig selv i en kobling mellem det håndværksmæssige og det administrative.

    Du skal som teknisk serviceleder være god til at tænke ud af boksen og være med til at finde praktiske løsninger på de spændende opgaver der er på en stor specialskole. Du er nærmeste leder for skolens dygtige pedel og for de virksomhedspraktikanter, som vi løbende har.

    Du har gerne en håndværksmæssig baggrund og bringer den i spil i det daglige arbejde. Hvilken håndværksmæssig baggrund du har er ikke det væsentligste, men at du har praktisk erfaring med styring og planlægning og kendskab til håndværksfaget generelt, det er en fordel.

    Lidt om os

    Vi er en stor kommunal specialskole for børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser, der er beliggende i Albertslund. Vi har pt. 95 elever indskrevet fra o. – 10. klasse, der er fordelt på ca. 20 grupper. Vi er i alt 120 ansatte.

    Lidt om opgaverne

    Opgaverne er alsidige, da skolens elever løbende har behov for ændringer der inddrager teknisk serviceafdeling på skolen. Det kan være ift. løsninger indenfor opbygning og tilpasning i de forskellige grupperum såvel som den tekniske drift af skolen.

    Du skal derfor kunne lide en omskiftelig hverdag hvor du både planlægger, løser opgaver og prioriterer imellem de forskellige akut opgaver der kommer ind, alt sammen med fokus på skolens elever. Det gælder ift. bygning og vedligehold, serviceopgaver, styring af håndværkere og større og mindre projekter, og alt det imellem, der får tandhjulene til at dreje rundt på skolen. Du er bindeled til kommunens Ejendom & Vedligehold afdeling og samarbejder om de snitflader og fællesopgaver der er.

    Du er ikke alene og vil udover samarbejdet i det tekniske team også samarbejde med skolens ledelse og administration, såvel som de mange medarbejdere du møder. Du skal således befinde dig godt i et spændingsfelt mellem, at løse opgaver selv og i et samarbejde.

    Vi håber at høre fra dig, det er en spændende stilling på stor skole i udvikling, med engagerede medarbejdere.

    Ansøgningsfrist

    Der er ansøgningsfrist fredag d. 19. april 2024 og samtaler torsdag d. 25. april 2024

    Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos afdelingsleder Camilla Bjerre på tlf

    Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

    Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

    Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Desuden er det en betingelse at du har en ren børne-og straffeattest.

    Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.