Job
>
Vadum

    Rådighedsstilling – major/orlogskaptajn af reserven til Specialoperationskommandoen - Vadum, Danmark - Flyvestation Aalborg

    Flyvestation Aalborg
    Flyvestation Aalborg Vadum, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse
    Vil du være en del af en specialenhed, der stræber efter ekspertise og fremragende præstationer? Har du en passion for stabsarbejde, analytiske færdigheder og ønsker et alsidigt og udfordrende job? Så er dette din chance for at blive en del af vores reservestruktur, i en position med berøringsflader på både nationalt og internationalt niveau inden for specialoperationernes kerneområder.

    Om os

    Specialoperationskommandoen (SOKOM) er den overordnede kommando for Danmarks specialoperationsstyrker, Jægerkorpset med Siriuspatruljen og Frømandskorpset. Vores oprettelse blev iværksat med det klare formål at styrke og udvide Danmarks specialoperationskapacitet. De danske specialoperationsstyrker spiller en central rolle i beskyttelsen og fremme af Danmarks interesser, såvel som i opretholdelsen af national sikkerhed og borgernes tryghed.
    Beliggende på Flyvestation Aalborg, udgør vores Kommandostab hjertet af vores operationer. Vi er dedikerede til at producere og udstyre specialoperationsenheder til både nationale og internationale missioner og beredskaber.

    Om stillingen

    Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

    Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

    Som major/orlogskaptajn af reserven vil du blive en integreret del af vores reservestruktur. Du vil blive enkadreret i henhold til NATO's militære organisationsstruktur, hvor din ekspertise vil blive anvendt inden for en række stabsfunktioner.
    Din karriere hos os vil omfatte et dynamisk program af undervisning, øvelser, og potentielle operationelle udsendelser, hvor din ekspertise vil være uvurderlig.
    Konkret designeres du på baggrund af dine kompetencer i relevant sektion i NATO J1-J9 strukturen (J1: Personel og administration, J2: Efterretning, J3: Operativ planlægning og -styring, J4: Logistik og forsyningskæde, J5: Planlægning og politik, J6: Kommunikation og informationssystemer, J7: Uddannelse og træning, J8: Finansiel forvaltning og økonomi, J9: Partnerskaber), hvor du, over de næste fire år, skal deltage i undervisnings-, øvelses- og uddannelsesopgaver. Din indkommandering må forventes at variere i intensitet – indledningsvis må du forvente at kunne afsætte et par dage om måneden.

    Om dig

    Vi søger gode kandidater med rang af major/orlogskaptajn, der kan demonstrere stærke analytiske evner, selvstændighed, og fremragende kommunikationsevner på både dansk og engelsk. Erfaring fra specialoperationsmiljøet, stabstjeneste eller lignende er en fordel, men ikke et krav. Specifikt søger vi denne gang major/orlogskaptajner til J2, J4, J5, J7 og desuden til ledelseselementet som PIO/PAO.

    Ansættelsesvilkår

    Rådighedsstillingen er niveaufastsat til major af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

    Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

    Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

    Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

    Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

    Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

    Kontakt og ansøgning
    Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte orlogskaptajn Alan Tofte på telefon

    Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jesper Bjarke ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon

    Ansøgningsfristen er den 9. juni og ansættelse fra 1. juli 2024.

    For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

    I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



  • Flyvestation Aalborg Vadum, Danmark Fuldtid

    Vil du være en del af et erfarent hold af efterretningsspecialister, engagerede kollegaer og bidrage til den operative transformering af Specialoperationskommandoen i Aalborg? · Så er et job som J2 Information Requirement Manager ved Specialoperationskommandoen, noget for dig. · ...


  • Flyvestation Aalborg Vadum, Danmark Fuldtid

    Vil du være med til at anskaffe og udvikle det rette materiel til specialoperationsstyrkerne og understøtte indsættelsen af Danmarks specialoperationsstyrker? · Så har du muligheden nu, idet Specialoperationskommandoen søger en sagsbehandler til materiel- og logistiksektionen. · ...


  • Flyvestation Aalborg Vadum, Danmark Fuldtid

    Vil du være med til at anskaffe og udvikle det rette materiel til specialoperationsstyrkerne og understøtte indsættelsen af Danmarks specialoperationsstyrker? · Så har du muligheden nu, idet Specialoperationskommandoen søger en sagsbehandler til materiel- og logistiksektionen. · ...


  • Flyvestation Aalborg Vadum, Danmark Fuldtid

    Jægerkorpset søger en motiveret sektionsfører til vores kommunikation og information sektion (CIS). Har du mod og evner til at bringe dig selv i spil til denne meget spændene og yderst profilerede stillingen i Jægerkorpset, så læs gerne videre. · Om os · Jægerkorpset er den ene ...


  • Flyvestation Aalborg Vadum, Danmark Fuldtid

    Har du hænderne skruet rigtigt på og kan du gå forrest på det faglige område? Hvis dette, kombineret med god personaleledelse, er noget du kan stå inden for, så er du måske den nye næstkommanderende i Jægerkorpsets Vedligeholdelsessektion. · Om os · Jægerkorpset er den ene af Dan ...


  • Flyvestation Aalborg Vadum, Danmark Fuldtid

    Betragter du dig selv som serviceminded og har du lyst til en afvekslende, spændende og indholdsrig hverdag? Så er den ledige stilling som forsyningshjælper ved Jægerkorpset (JGK) sikkert lige noget for dig · Om os · Jægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker ...


  • Flyvestation Aalborg Vadum, Danmark Fuldtid

    Jægerkorpset søger en motiveret sektionsfører til vores kommunikation og information sektion (CIS). Har du mod og evner til at bringe dig selv i spil til denne meget spændene og yderst profilerede stillingen i Jægerkorpset, så læs gerne videre. · Om os · Jægerkorpset er den ene ...


  • Flyvestation Aalborg Vadum, Danmark Fuldtid

    Brænder du for operativ ledelse, uddannelse af specialoperationsstyrker og ønsker du en hverdag med et højt tempo, hvor indhold og opgaver kun sjældent er de samme, så er jobbet som chef for jægerkorpsets operationssektion måske lige noget for dig. · Om os · Jægerkorpset er en de ...


  • Aalborg Kaserner Nørresundby, Danmark Fuldtid

    "Jeg søger min nye næstkommanderende. Du skal, såfremt du får jobbet, indgå i min nære daglige ledelsesgruppe, og kunne varetage rollen som min stedfortræder i såvel det daglige i forhold til driften som Niveau III enhed, som det operative i forhold til fx opstilling af en Specia ...