Pædagoger, sosu-ass. og omsorgsmedhj. til 1:1-indsats på døgninst. i Karlslunde - Greve Municipality

Kun for registrerede medlemmer Greve Municipality, Danmark

for 1 dag siden

Default job background
Pædagoger, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere søges til 1:1-indsats for barn med autisme · Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken – Børnehuset, Karlslunde · Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken søger pædagoger, social og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpe ...
Jobbeskrivelse
Pædagoger, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere søges til 1:1-indsats for barn med autisme

Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken – Børnehuset, Karlslunde

Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken søger pædagoger, social og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere til faste stillinger i vores 1:1-team i Børnehuset. Stillingerne er målrettet opgaverne omkring et barn med autisme og komplekse støttebehov, som kan udvise selvskadende og/eller udadreagerende adfærd.

Om opgaven

I Børnehuset bor der syv børn og unge i alderen 7–14 år med varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Enkelte af børnene har behov for tæt voksenstøtte i 1:1-rammer for at kunne regulere sanseindtryk, følelser og adfærd samt deltage i hverdagens aktiviteter på en tryg og meningsfuld måde.

Som medarbejder i 1:1-teamet bliver din primære opgave at:

arbejde struktureret for at skabe tryghed og forudsigelighed for barnet
arbejde relationsbaseret med barnet, hvor adfærd kan være et udtryk for mistrivsel, stress eller manglende kommunikationsmuligheder
støtte barnet i affektregulering, mestring og deltagelse – med fokus på forebyggelse frem for indgriben
indgå i et tæt, koordineret samarbejde med kolleger, sundhedsfagligt personale og forældre

Du vil være tilknyttet 1:1-opgaven, men samtidig en del af det samlede pædagogiske fællesskab i Børnehuset.

Vores pædagogiske tilgang

I Børnehuset arbejder vi relationelt og ressourcefokuseret med udgangspunkt i barnets perspektiv. Vi lægger vægt på:

medbestemmelse og inddragelse – også når barnet har begrænset verbalt sprog
tydelig struktur, visuel støtte og faste rammer
individuelle handleplaner, mål og døgnrytmeplaner
KRAP som fælles faglig referenceramme på hele Skelbakken

Målet er, at børnene oplever at blive forstået, hørt og mødt med omsorg, også i svære situationer.

Om Skelbakken

Skelbakken er et regionalt bo- og aflastningstilbud for børn og unge med varig nedsat funktionsevne, herunder autisme. Vi rummer tre bo-huse og et aflastningshus og arbejder målrettet på at skabe et nært, trygt og fagligt stærkt miljø, hvor både børn og medarbejdere kan trives.

Vi tilbyder

14 dages struktureret introduktionsprogram
KRAP-uddannelse og løbende faglig udvikling
Sagssupervision og årlige temadage
Tæt tværfagligt samarbejde
Et stærkt arbejdsfællesskab med høj faglighed og god kollegial støtte
Fokus på både fysisk og psykisk arbejdsmiljø
Gode rammer, naturnære omgivelser og egne busser/bil
Lønpolitik med forhåndsaftalt lønudvikling

Vi søger dig, der:

har faglig interesse for arbejdet med børn med autisme og komplekse behov
kan arbejde roligt, struktureret og relationelt – også i situationer med høj intensitet
har forståelse for, at selvskadende og udadreagerende adfærd er kommunikation
kan dokumentere pædagogisk og reflektere over egen praksis
trives i tæt samarbejde og kan bidrage til fælles faglig retning
er indstillet på skiftende vagter, helligdage og hver anden weekend
har kørekort

Praktisk information

Stillingerne er på ca. 33 timer og er ledige fra 1. marts 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 1. marts 2026

Samtaler: afholdes løbende

Kontakt

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Lone Plougmann, tlf

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Der indhentes børne- og straffeattest samt reference inden ansættelse.


Lignende jobs

  • Pædagoger søger til 1:1-indsats for børn med autisme · ...

    Greve Municipality

    for 4 uger siden