Sygeplejersker til Klinik for Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital - Århus Universitetshospital

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Vi søger sygeplejerske-kollegaer til to faste stillinger samt et barselsvikariat til Klinik for Blodsygdomme pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.

  • Drømmer du om at arbejde med patienter med hæmatologiske sygdomme og blødersygdomme?
  • Har du lyst til at arbejde med patienter i forskellige stadier af deres sygdom?
  • Ønsker du at dit job er præget af tætte relationer til patienterne?
  • Vil du gerne samarbejde med gode kollegaer, som vil dig? Så har vi jobbet til dig Afdelingen udreder og behandler både benigne og maligne hæmatologiske sygdomme i blod, knoglemarv og lymfesystem. Der ud over er Vestdansk Center for Blødersygdomme også en del af afdelingen med Klinik for Blodsygdomme. I Klinik for Blodsygdomme modtages ambulante patienter til udredningsforløb, ambulante kontrol- og behandlingsforløb, til længerevarende pleje- og behandlingsforløb med bl.a. kemo- og immunterapi, transfusion af blodprodukter og anden understøttende behandling til kemoterapi. I nogen tilfælde er forløbene palliative. Dertil har vi vores egen akut modtagelse til patienter med åben kontakt. Der modtages patienter i tidsrummet 9-15 til vurdering, behandling og eventuel indlæggelse i vores sengeafsnit. I vores undersøgelsesstuer modtages patienter til knoglemarvsundersøgelser, samt lumbalpunkturer med eventuel installation af kemoterapi. Vi tilbyder
  • Et struktureret og individuelt tilpasset introduktionsprogram, hvor vores introduktionsansvarlige og introduktions-app løbende giver dig relevant information om faglig viden, og hvad der ellers er "nice to know" om os.
  • Kursus i 'Medicinsk Kræftbehandling' efter kort tids ansættelse, da behandling med kemoterapi er en stor del af arbejdet i klinikken.
  • Undervisningsforløb med fokus på sygepleje til hæmatologiske patienter og hæmatologiske sygdomme.
  • Mulighed for oplæring i specialiserede funktioner såsom knoglemarvsundersøgelser.
  • Et meget godt mono- og tværfagligt arbejdsmiljø, som er kendetegnet ved høj faglighed, åbenhed, tillid, respekt, smil og godt humør.
  • Et afsnit i konstant udvikling - både fagligt og organisatorisk.Vi søger sygeplejersker, der
  • har lyst til og erfaring med korttidssygepleje/ambulant sygepleje
  • har hæmatologisk erfaring
  • kan lide arbejde med stor grad af selvstændighed
  • har gode samarbejdsevner, både mono- og tværfagligt
  • er åben, venlig og imødekommende
  • trives i et til tider travlt miljø
  • har lyst til at bruge arbejdstiden med spændende patienter og skønne kollegaer. Klinik for Blodsygdomme har åben på hverdage fra 8-17 og fraset tirsdag og torsdag hvor åbningstiden er 8-18. Klinikken har der ud over åben på helligdage, der falder på ugens fem hverdage. Der forventes en øget åbningstid i de kommende år, således skal der påregnes vagter der går ind i aftentimer. Der er faste weekendvagter i dagvagt i afdelingens sengeafsnit ca. hver 6. uge. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du søge på vores hjemmeside eller kontakte Oversygeplejersker Line Seir Jørgensen/Naja Tillisch Skaar via afsnittets sekretær på Ansøgningsfrist 19. april 2024. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 17.
    Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

    Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.