Afdelingslæge til døgnafsnit på Psykiatrisk Center Bornholm - Hellerup, Danmark - Region Hovedstadens Psykiatri

    Region Hovedstadens Psykiatri
    Region Hovedstadens Psykiatri Hellerup, Danmark

    for 3 uger siden

    Region Hovedstadens Psykiatri background
    Læge
    Beskrivelse

    Har du lyst til at arbejde på Bornholm på et psykiatrisk center med korte beslutningsveje, godt arbejdsmiljø og tæt faglig supervision?

    Så har vi en speciallægestilling til dig

    Jobbet
    Vi er landets mindste psykiatriske center og har et åbent afsnit med 12 sengepladser og et intensivt afsnit med 5 sengepladser. Derudover har vi et ambulatorium med knap 600 patienter, opdelt i FACT-teams, KAG bipolar, pakkeforløb i samarbejde med KAG psykoterapi, oligofreni-team, ældrepsykiatrisk-team, DAT-forløb i samarbejde med kommunen samt planer om en skrivegruppe og andre recovery-orienterede aktiviteter.

    Døgnafsnittet har haft fast afsnitsledende overlæge gennem mange år tilknyttet med tilstedeværelse dagligt. Det er ligeledes en erfaren plejepersonalegruppe hvilket giver stabilitet og kontinuitet i arbejdet med patienterne.

    Der har gennem en årrække været fokus på nedbringelse af tvang blandt andet via SafeWards, og analyse af nærved-hændelser, hvilket har givet pote. Derudover arbejdes der fast med fortsat implementering af KAT Miljøterapi samt de øvrige tiltag der findes under 'Bedre Behandling under Indlæggelse' , behandlingsplansmøder og pårørendeinddragelse.

    Vores center har en flad struktur og der er et meget tæt samspil mellem ambulatoriet og sengeafdelingerne, som ligger placeret i samme bygning og har daglige fælles middagskonferencer. Vi lægger vægt på godt kollegaskab, tryghed i lægegruppen til at dele udfordringer samt succeser, høj faglighed med mulighed for udveksling af erfaringer og viden på tværs.

    Vi har ugentlig læge/psykolog-undervisning, både lokalt og etableret videokonferencer til PC Amager, som også er samarbejdscenter. Vi tilstræber struktureret klinisk observation ugentligt af vores reservelæger. Vi har ansat læger i både I-, H- og AP-uddannelsesstillinger.

    Vi har gennem flere år arbejdet på et blomstrende uddannelsesmiljø for YL, har tidligere vundet arbejdsmiljøprisen for YL og har i perioder venteliste til I-stillinger.

    Hvad kan vi tilbyde ?
    Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med mulighed for at indgå i et behandlingsteam præget af åbenhed og engagement samt en i høj grad selvstændig arbejdstilrettelæggelse.

    Du vil indgå i styregruppen omkring 'Bedre behandling under indlæggelse', samt have vejlederfunktion for de Yngre Læger.

    Psykiatrisk Center Bornholm, er en del af Region Hovedstadens Psykiatri, og der er etableret samarbejde med flere af de øvrige centre i regionen for at sikre sparringsmuligheder og høj faglig kvalitet for vores bornholmske patienter.

    Ansættelsesforhold
    Vi ønsker, at du starter i stillingen den 1. juni 2024 eller efter aftale.

    Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Du vil indgå i bagvagtslaget i begrænset omfang.

    Ved dobbelt husførelse er der mulighed for skattefradrag

    Vil du vide mere?
    Hvis du er interesseret i at høre nærmere, så kontakt cheflæge Kristine Waagstein for yderligere oplysninger på telefon eller .

    Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på .

    Søg stillingen
    Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket senest den 2. maj 2024 .

    Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

    Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende. Det er muligt at holde samtalen via Microsoft Teams.

    Lidt om Bornholm
    Bornholm er en naturskøn ø med et rigt kulturliv og en fantastisk historie, som sammen med den vidunderlige natur og gode badestrande gør den til et attraktivt sted at bo. Bornholm byder på gode muligheder for et aktivt fritidsliv.

    En del mennesker pendler hver dag eller tager frem og tilbage i weekenden. ønne til København med hurtigfærge og bus på 2 timer og 50 min. eller med fly på ca. 35 min.