Her bliver du som sygeplejerske en del af et fagligt team - Sorø, Danmark - Region Sjælland

    Region Sjælland
    Region Sjælland Sorø, Danmark

    Fundet i: beBee S2 DK - for 1 uge siden

    Region Sjælland background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Kirurgisk-/gynækologisk sengeafsnit har 37 sygeplejersker ansat og vi vil gerne byde dig velkommen i gruppen. Vi arbejder i teams og har stor tværfaglig berøringsflade. Har du interesse i specialerne kirurgi og gynækologi og har lyst til at udvikle dig både personligt og fagligt, så er det dig vi har brug for i afdelingen. Her kan du se frem til et positivt arbejdsmiljø med gode kollegaer og masser af muligheder for kompetenceudvikling og tværfagligt samarbejde.

    Her er plads til sygeplejersker på alle niveauer fra novice til ekspert. Vi har også plads til dig som efterlønner eller pensionist, som savner sygeplejen og gerne vil arbejde lidt igen.

    Kirurgisk afdeling
    Kirurgisk-/gynækologisk sengeafsnit har i alt 38 senge: 6 gynækologiske og 32 kirurgiske sengepladser. Weekend og helligdage har afdelingen 26 senge åbne. De 38/26 sengepladser er opdelt i teams. Kirurgisk afdeling rummer også stomi-, palliations- og kirurgiskambulatorium, der bemandes af personale fra sengeafsnittet, samt et selvstændigt endoskopiafsnit med eget personale.

    Jobbet
    Stillingen byder på mange forskellige spændende sygeplejeopgaver og udviklingsmuligheder indenfor såvel det planlagte, som det akutte område i begge specialer mavetarm kirurgi og gynækologi.

    Vagter
    Der planlægges med weekendvagt hver tredje weekend, og vi tilstræber så langt som muligt at tilbyde 2-holdsskift for de, der ønsker dette. Vi arbejder med at lave individuelle arbejdsplaner, således at arbejds- og privatliv hænger sammen for den enkelte.

    Passer et andet timetal dig bedre, eller ønsker du at arbejde hver anden weekend, vil det også kunne lade sig gøre.

    Vi tilbyder
    Du vil blive del af et trygt og kompetent fagligt miljø, hvor du altid har kollegaer at spørge til råds. Vi har stor fokus på trivsel, uddannelse og udvikling. Din introduktion bliver tilrettelagt efter hvad netop du har med dig af kompetencer og erfaring. Vi har sygeplejerske mentorer i teamet, så du kan blive superviseret efter din introduktionsperiode, alt efter dit behov.

    Kompetenceudvikling og færdighedstræning
    Da vi vægter kompetenceudvikling højt, har vi mange tilbud at byde på

    • Planlagt introduktionsperiode på 20 arbejdsdage, som bliver fulgt op efterfølgende og tilrettet efter hvad du har med dig af kompetencer og erfaring
    • Undervisning hver onsdag i arbejdstiden
    • Færdighedstræning hvor alle personaler bliver trænet i 3- 4 nye områder pr. år
    • Relevante diplomuddannelser eller anden relevant teoretisk uddannelse
    • simulationstræning

    Sengeafsnittet har en del sygeplejersker med specialefunktion; stomisygeplejerske, palliationssygeplejerske, introduktionssygeplejerske, kvalitets- og udviklingssygeplejerske, udskrivningssygeplejerske og flere med andre nøglefunktioner. Der vil også være mulighed for, at du kan få ansvar og funktion indenfor et område, som du har særlig interesse for.

    Vi er meget stolte af vores Studieenhed, som er blevet en succes både for de uddannelsessøgende og for de kliniske vejledere, som er samlet i enheden.

    Hvis du vil have et indblik i studieenhedens arbejde, kan du finde os på Instagram: studieliv_kirurgiskafd.

    Du vil passe særligt godt ind hvis du

    • Er interesseret i specialerne kirurgi og gynækologi
    • Er ansvarsbevidst og kan arbejde både selvstændigt og i teams
    • Er motiveret for faglig og personlig udvikling
    • Er imødekommende og finder det naturligt at bidrage til et positivt arbejdsmiljø
    • Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning

      Kontakt os
      Afdelingssygeplejerske Lone Vestergaard mobil eller afdelingssygeplejerske Lillian Petersen mobil svarer gerne på diverse spørgsmål, giver en kop kaffe og en rundvisning på afdelingen, hvis du ønsker det.

    Ansøgningsfrist: fredag den 26. april 2024
    Ansættelsessamtaler: 29. og 30 april - eller skriv gerne hvornår det ville passe for dig

    ARBEJDSSTED
    Holbæk Sygehus

    QUICKNR.
    034006

    JOBTYPE
    Fuld tid

    OPSLÅET
    12. april 2024

    ANSØGNINGSFRIST
    26. april 2024

    ANSÆTTELSESSTARTDATO
    1. juni 2024

    Om Holbæk Sygehus
    Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

    Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.