Job
>
Copenhagen

    Køkkenansvarlig til at sætte holdet omkring madskolen på - København, Danmark - Blågård Skole

    Blågård Skole
    Blågård Skole København, Danmark

    Fundet i: beBee S2 DK - for 3 dage siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse


    Vil du være med til at starte en madskole op på Blågård Skole – en madskole med fokus på velsmag, bæredygtighed og samarbejde?

    I Københavns Kommune sætter vi velsmag og bæredygtighed i højsædet, når vi laver mad til byens børn. Netop nu står vi over for at skulle starte en ny madskole op efter sommerferien. Madskolerne i Københavns Kommune forener frokostmåltidet med læring og maddannelse. Der er samlet set 19 madskoler på tværs af byen, og køkkenholdene har løbende erfaringsudveksling og sparring på tværs.

    Måltidet som læringsmiljø, faglig udvikling og et rart sted for alle

    På Blågård Skole søger vi en køkkenansvarlig, som kan være med til at sætte holdet omkring madskolen og skabe vores nye madordning. Du vil være med fra starten til at sætte et stærkt hold, der kan drive en madskole med høj faglighed, mad lavet fra bunden samt økologi og bæredygtighed som vigtige parametre for driften.

    Madskolen er en del af hele skolen, og du vil derfor blive en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor det daglige måltid skal blive en vigtig del af det pædagogiske læringsmiljø på vores skole. Du kommer til at bidrage aktivt med din viden, kreativitet og faglighed.

    Om dig

    Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og er en dygtig leder i dagligdagen. Du har en høj køkkenfaglighed, finder gejst i den daglige drift og vil være optaget af at drive et hverdagsmadskøkken og et team, hvor velsmagen og æstetikken er i højsædet. Erfaring og indsigt i børnemad vil være en fordel. Vi har en forventning om, at du har lyst til at udvikle et køkken, hvor I involverer eleverne i dagligdagen.

    Vi forventer, at du:

    • er uddannet kok eller lignende og har erfaring med storkøkkendrift
    • er passioneret omkring velsmagende måltider til skoleelever
    • vil være med til at drive et køkken med 90% økologi, et lavt klimaaftryk og mindst muligt madspild
    • kan sætte et hold og har gode samarbejdsevner
    • har lyst til at involvere eleverne i køkkenet og har gode pædagogiske evner
    • har gode it-kundskaber, har styr på egenkontrollen og økonomien

      Ansættelsesvilkår

      Vi tilbyder en stilling på 37 timer om ugen i et køkken, hvor du bliver den koordinerende kraft. Du skal starte den 1. juni 2024 og skal officielt åbne for bespisning efter sommerferien. Som en del af Blågård Skole får du mulighed for faglig sparring, bl.a. gennem samarbejde og rådgivning fra Meyers Madhus.

      Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

      Mere information

      Du kan få mere information om stillingen hos skoleleder Kamma Cignitti på send gerne en sms).

      Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

      Søg via linket senest søndag den 28. april 2024


  • Skolen på Islands Brygge

    Skoleleder til

    Fundet i: beBee S2 DK - for 5 dage siden


    Skolen på Islands Brygge København, Danmark Fuldtid

    · Skolens leder går på pension, hvorfor vi søger en ny ambitiøs og strategisk skoleleder, som vil være med til at videreføre skolens gode udvikling og arbejdet med de indsatsområder, som er beskrevet i skolens nye strategiske program. · Skolen har derudover et pædagogisk program ...