Har du særlig interesse for akutte patienter med psykiatriske lidelser? - Hellerup, Danmark - Region Hovedstadens Psykiatri

    Region Hovedstadens Psykiatri
    Region Hovedstadens Psykiatri Hellerup, Danmark

    for 2 uger siden

    Region Hovedstadens Psykiatri background
    Læge
    Beskrivelse

    Så søger Psykiatrisk Center Amager dig som Overlæge med afsnitsledelse til alsidigt job i psykiatrisk modtagelse.

    Her får du en unik mulighed for at blive en del af et dynamisk center, hvor patienten er i centrum.

    Vi har et vedvarende ønske om at dygtiggøre os, og om at forbedre behandlingstilbuddene for patienterne.

    Velkommen indenfor hos akutmodtagelsen

    Psykiatrisk Center Amagers (PCA) akutmodtagelse består af tre funktioner:

  • et akutteam (udkørende og akut ambulant funktion)
  • en døgnåben, uvisiteret modtagelse ("skadestue")
  • et åbent døgnafsnit med 10 senge.
  • Du vil få klinisk- og ledelsesfunktion i modtagelsen og akutteamet og får desuden et tæt samarbejde med det åbne døgnafsnit, der ledes af samme oversygeplejerske, men har egen speciallæge.

    Akutteamet modtager henvisninger fra den psykiatriske Fællestelefon eller modtagelsen, og det afklares herefter på baggrund af triage, hvordan patienten skal tilses. Formålet er at hjælpe patienterne i deres nærmiljø. Patientens netværk og ressourcer i eget miljø kommer på denne måde i højere grad i fokus og ikke kun udfordringerne, der har ført til behovet for hjælp.

    Udover den akutte funktion varetages intensive, korterevarende ambulante opgaver med henblik på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, facilitere hurtigere udskrivelser og gode udslusningsforløb.

    Akutteamet varetager desuden ambulant udredning og behandling i en afgrænset periode på op til 6 uger, fx indtil et ambulant behandlingstilbud er iværksat.

    Akutteamet samarbejder tæt med akutmodtagelsen og medarbejderne varetager således "skrankefunktion", hvor patienter modtages og triageres i fællesskab.

    I modtagelsen modtager vi døgnet rundt alle ugens syv dage patienter, der selvhenvender sig eller henvises fra enten ambulant forløb eller egen læge.

    Der er et godt samarbejde på tværs i huset, både mellem afsnit og i lægegruppen.

    Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

    Du vil få primær klinisk funktion i akutteamet samt modtagelsen. Her vil dine opgaver :

  • Gennemgange af nye patienter med udarbejdelse af behandlingsplan indenfor de første 72 timer
  • Varetage fokuseret udredning, korterevarende behandling og evt. henvisning til andet behandlingstilbud
  • Varetage bagvagtstelefon i dagtid – som deles med uddannelseslæger, der superviseres i funktionen
  • Supervision af forvagters arbejde i modtagelsen, herunder ansvar for vores studenterhold i dagvagt
  • Supervision af tværfagligt personale
  • Herudover vil du sammen med oversygeplejersken få ansvaret for afsnitsledelsen. Hvor du å ansvaret for:

  • Ugentlige forbedringsmøder med afsnitslederne i både ambulant og døgnafsnit
  • Ugentligt forbedringsmøde i afsnittet med medarbejderne
  • Dialogmøder med Centerledelsen
  • Fire årlige ledertemadage på tværs af centeret
  • Samarbejde om faglig udvikling i afsnittet med oversygeplejersken
  • Månedlig taskforce for nedbringelse af tvang
  • Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et fagligt miljø med fokus på at skabe sammenhæng mellem klinik og forskning gennem daglig mulighed for undervisning samt mulighed for selv at indgå i forskningsprojekter
  • En god og respektfuld omgangstone, hvor samarbejde foregår i en tillidsfuld atmosfære
  • Fokus på at finde work-life-balance, hvor der tages hensyn til særlige behov, men hvor der fra medarbejderes side også er en forståelse for, at man er en del af en helhed i en kompleks organisation
  • Du vil møde synlige cheflæger, som ikke er bange for at sætte personlighed i spil og anvende humor tilpasset situationen.
  • Vores forventninger til dig

    Vi søger en speciallæge i psykiatri med interesse for de akutte indsatser.

    Du interesserer dig for ledelse og har du ledelseserfaring vil det blive vægtet.

    Vi vægter derudover at du:

  • er beslutningsdygtig
  • har øje for detaljer trods travlhed
  • kan skabe ro og overblik
  • kan skabe et trygt læringsmiljø
  • Ansættelsesvilkår

    Stillingen er med tiltrædelse den 1. september 2024 eller snarest derefter.

    Stillingen er på 37 timer ugentligt og er vagtbærende. Du deltager enten i døgnbagvagt eller Speciallægevagt i Front (SIF) med forventeligt 2-3 vagter fra kl månedligt samt en weekend hver anden måned. Aktuelt er ordningen særskilt aflønnet.

    Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

    Interesseret?