Job
>
Vejle

    Pædagog til Kirkebakkeskolen - Vejle, Danmark - Vejle Kommune

    Vejle Kommune
    Vejle Kommune background
    Beskrivelse

    Om jobbet

    Pr. 1. august 2024 (eller evt. før) søger vi to pædagoger, der vil være en del af en meget attraktiv skole og SFO. Du kommer til at arbejde med udgangspunkt i teams omkring at løse den fælles opgave.

    Vi vægter, at du brænder for at være pædagog og ser værdien i fritidspædagogikkens forskellige muligheder i skole og SFO. Vi søger bl.a. en pædagog, der brænder for musik, men vi er altid villige til at strække os langt for den rigtige pædagog. Vi ved, at vi engagerer os i alle nye ansatte med hjælp, støtte, mentorordning mv. Vi skal have de rigtige til stillingen.
    Vi lægger vægt på, at du har en inkluderende og anerkendende tilgang i din pædagogpraksis, og at du har lyst til at arbejde i tæt fællesskab med de øvrige teammedlemmer – både i fælles forberedelse og ved at dele din praksis. Vi arbejder fast i professionelle læringsfællesskaber og det kræver, at alle deltager i teamets udvikling.

    Vi tilbyder dig

    Kirkebakkeskolen er en afdelingsopdelt skole med i alt ca. 750 elever og ca. 70 pædagogiske medarbejdere. Vi indgår i selvstyrende teams og her er ansvar og kompetencer uddelegeret i videst muligt omfang. Vi har et godt og meningsfyldt samarbejde med skolens lærere og vi sammensætter ofte små teams på tværs af faglighed og kompetencer, når der er behov for det.
    Alle pædagogiske medarbejdere på Kirkebakkeskolen tilbydes en Mac computer eller PC og har adgang til faste individuelle forberedelsesfaciliteter og som nyansat vil du få tildelt en mentor, der afhængig af erfaring, hjælper med såvel det praktiske som det pædagogfaglige.
    Vores SFO har ca. 250 tilmeldt børn, som bruger SFO-tilbuddet flittigt. Vi vægter højt, at du har lyst til at byde ind med dine kompetencer for at lave spændende aktiviteter til vores børn. Vi tilstræber at have en bred vifte af aktiviteter, så alle børn oplever at have en god og inspirerende eftermiddag.
    Vi har en velfungerende personaleforening, hvor der ofte bliver taget initiativ til forskellige sociale arrangementer. Og i vores kantine bliver der hver dag lavet dejlig hjemmelavet mad fra bunden, som både elever og personale kan købe til gode priser.