Job
>
Præstø

    F-ACT team DP Vordingborg søger en sygeplejerske, 37 timer ugentligt i dagvagt, Psykiatrien Syd, Vordingborg - Regionshuset

    Regionshuset
    Regionshuset Vordingborg, Danmark

    for 1 uge siden

    Regionshuset background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    F-ACT team Distriktspsykiatrien i Vordingborg udgøres af en meget erfaren gruppe medarbejdere bestående af 6 sygeplejersker, 1 ergoterapeut, 1 socialrådgiver,1 lægesekretær, 1 kontorassistent, 1 overlæge og 1 oversygeplejerske. Udredning varetages af Psykiatrien Syds psykologer, hvor der er ansat er en koordinerende psykolog, som overlægen henviser til. Udover den faste overlæge, har vi desuden ofte tilknyttet 1 psykiatrisk hoveduddannelseslæge. Vi er uddannelsessted for sygeplejersker og læger. Vi har samlet case load på ca.200 patienter.

    Distriktspsykiatrien varetager ambulant behandling og udredning af patienter over 18 år. Vi behandler patienter med skizofreni og andre psykoselidelser, tilbagevendende depressioner, svære personlighedsforstyrrelser, patienter med dobbeltdiagnoser og patienter med dom til behandling.

    Vi arbejder med F-ACT som metode, med en recovery orienteret tilgang og tilfredse patienter og pårørende. Vi arbejder i et tæt samarbejde med sengeafsnittene, som befinder sig på samme matrikel, således at vi kan sikre kvaliteten i behandlingen, og sikre overgangen i behandlingsforløbene, bl.a. med daglige konferencer mellem sengeafsnit og ambulatorier.

    Vi arbejder med selvstyring og selvledelse, har samtidig kollegial sparring i hverdagen. Vi er en dynamisk og engageret personalegruppe. Der har fokus på et givende og fremmende arbejdsmiljø, hvor der er balance imellem arbejdsliv og privatliv. Er fælles om opgaven og alle patienter ses af både læge og klinisk kontaktperson så tidligt som muligt, som regel ved forvisitation. Vi har et tæt samarbejde med egen læge, hjemmesygeplejersker, Center For Rusmidler, Kriminalforsorgen, Headspace, PSP og øvrige kommunale myndigheder, samt pårørende. Vores optageområde er Vordingborg kommune, og vi tager jævnligt på hjemmebesøg. Der vil kunne bookes tjenestebil. Vi arbejder målrettet med videokonsultationer, som sikre en større fleksibilitet i behandlingsforløbet. Hvor supervision, trivsel og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt

    Vi søger en engageret sygeplejerske, der kan arbejde målrettet og selvstændigt. En sygeplejerske der har lyst til og interesse i at arbejde med henviste patienter med længerevarende psykiske lidelser. Med fokus på inddragelse af patienten og dennes pårørende. En sygeplejerske der kan bidrage til at skabe en attraktiv arbejdsplads i udvikling. Har mod på at varetage funktion som klinisk kontaktperson i F-ACT for ca. 30 patienter. Bidrager til at være opsøgende i patientens nærmiljø og kan spille en aktiv rolle i at styrke båndet mellem ambulatoriet og sengeafsnittene samt med øvrige tværsektorielle samarbejdspartnere. En sygeplejerske der kan samarbejde og indgå i et tværfagligt team, besidde og bevare overblikket samt være fleksibel og er forandringsparat.

    F-ACT står for Flexible Assertive Community Treatment

    F-ACT team – fleksibel- udgående og opsøgende psykiatrisk behandling. Helt kort fortalt går F-ACT modellen ud på, at yde behandling til mennesker med alvorlige sindslidelser i deres lokalsamfund. Behandlingsindsatsen tilpasses fleksibelt efter patientens behov. Det sker på baggrund af løbende kontakt til patienten. Der tilbydes intensiv behandling i perioder, hvor der er brug for det, og nedjusteres til individuel tilpasset standardbehandling, når patienten har det bedre igen. Målet er, at alle patienter får den rette behandling – og at behandlingen kan være intensiv i de faser, hvor der er behov for det. Et integreret team er ansvarlig for samtlige opgaver.

    Du er meget velkommen, til at ringe og høre nærmere om stillingen hos Oversygeplejerske Anne Birgitte Kaufmann Olsen

    Telefon:

    Løn-og ansættelsesvilkår

    Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter ny løn princippet.

    Der kan indhentes stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen. Indhentelse af referencer og straffeattest indgår som en fast procedure i forbindelse med besættelse af stillingen. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter (§22) straffeattest ved alle ny ansættelser.

    I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.

    PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien Syd.

    Psykiatrien som arbejdsplads

    I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

    Om Psykiatrien

    Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

    Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.



  • Regionshuset Vordingborg, Danmark Fuldtid

    Er du uddannet sygeplejerske enten nyuddannet eller erfaren med mod på spændende udfordringer i et psykiatrisk speciale, så har vi en ledig stilling på S228 Psykiatrien Syd Oringe beliggende i Vordingborg. · S2 er et integreret afsnit, hvor vi skærmer efter patientens behov. Vi m ...


  • Regionshuset Vordingborg, Danmark Fuldtid

    Vi søger dig som sygeplejerske med minimum et års erfaring og gerne kendskab til det psykiatriske regi. Hvis du har interesse i eller brænder for at hjælpe vores sygeplejestuderende godt på vej gennem uddannelsen, så vil vi med åbenhed tage imod dig som vores kollega og sørge for ...


  • Regionshuset Vordingborg, Danmark Fuldtid

    På afsnit S3 søger vi dig, som nattevagt, hvad enten du er nyuddannet eller erfaren social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske. · På afsnittet behandler vi patienter med fortrinsvis affektive sindslidelser og suicidal risiko. Vi byder dig velkommen med en åbenhed og tilbyd ...


  • Regionshuset Vordingborg, Danmark Fuldtid

    Patienterne i afsnit S1 søger en sygeplejerske, der gerne vil være der for dem, når de kommer ind i Psykiatrien og har det dårligst. Sygeplejersken er ambassadør for arbejdet med nedbringelse af vold og tvang ved at skabe et helbredende og udviklende miljø, hvor der er rart at væ ...


  • Regionshuset Vordingborg, Danmark Fuldtid

    il vores distriktspsykiatriske ambulatorium for ældre søger vi en ny overlæge med tiltrædelse snarest muligt · Vi forventer at du er speciallæge i psykiatri, gerne har ældrepsykiatrisk erfaring, og at du kommunikerer problemfrit på dansk. · Vi arbejder efter F-ACT metode, en mod ...


  • Vordingborg Kommune Vordingborg, Danmark Fuldtid

    Autismeområdet indenfor Psykiatri og Handicap søger psykolog snarest. Arbejdstiden er op til 37 t/u. Eksakt timeantal kan aftales. Der er mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage til onlinesamtaler, journalisering og øvrigt administrativt arbejde. · Vi er en organisation, der bes ...


  • Faxe Kommune, Rådhuset, Frederiksgade 9 Haslev, Danmark Fuldtid

    Vi opnormerer og søger derfor en ny kollega til Handicap & Psykiatri, det specialiserede voksenområde. · Vi er et team bestående af 8 rådgivere, en socialfaglig konsulent der varetager § 99 opgaven, samt administrative medarbejdere, der i samarbejde med den decentrale økonomiafde ...


  • Sygeplejen Team Syd Nykøbing Falster, Danmark Fuldtid

    Vi søger sygeplejersker til Sygeplejen i Guldborgsund kommune. Vi består af 3 teams; nord, og syd, som hører til i Nykøbing F og vest, som hører til i Sakskøbing. · Vi kører i dag og aftenvagter og har akut funktionen Du skal forvente 2-3 aftenvagter pr. måned og weekendvagt hver ...