Uklassificeret reservelægestilling i Intern medicin ved Kardiologisk Afdeling, - Hellerup, Danmark - Nordsjællands Hospital

    Nordsjællands Hospital
    Nordsjællands Hospital Hellerup, Danmark

    Fundet i: Talent DK C2 - for 1 uge siden

    Nordsjællands Hospital background
    Læge
    Beskrivelse

    Har du brug for 6-9 mdr. uklassificeret reservelægestilling efter endt introstilling i Intern medicin, og har du lyst til at arbejde i en kardiologisk afdeling, så er det det nok dig vi søger.

    Kardiologisk afdeling, Nordsjælland Hospital er en dynamisk afdeling med stor vægt på uddannelse af yngre læger. Afdelingen har en omfattende ambulant aktivitet med , hjerte-CT, pacemakeranlæggelse, samt udredning og kontrol af patienter indenfor områderne iskæmi, arytmi, hjertesvigt og hjerteklapsygdom. Du vil derved kunne sætte fokus på netop de områder af kardiologien, der har din interesse.

    Aktuelt er der udviklet et særligt program for on-boarding af nye medarbejdere. Endvidere tilbydes der introduktion til ekkokardiografi ved speciallæger samt workshops med mulighed for praktisk træning. Der vil under ansættelsen være mulighed for deltagelse i relevante kurser, herunder gives støtte i tilfælde af optagelse på DCS kurserne, Ekko I og Ekko II.

    I forlængelse af morgenkonferencen er der på daglig basis undervisning, herunder ugentlige journal clubs med artikelgennemgang, fremlæggelse af relevante cases og intern / ekstern præsentation af spændende emner indenfor kardiologien og andre relevante emner.

    Vagt på hospitalet er tilrettelagt som 2-skiftet tjeneste med 12 yngre læger i en fællesvagt i samarbejde med de øvrige medicinske afdelinger og akutafdelingen. Den primære opgave som kardiologisk mellemvagt vil dog være i den kardiologiske satellitenhed (brystsmerteklinikken), hvor man lærer at håndtere alle akutte kardiologiske patienter. I dagtid vil funktionerne også være stuegang samt yngre læge ambulatorium, hvor man varetager opfølgning på æmipatienter efter AMI og revaskularisering.

    Afdelingen har stor forskningsaktivitet ved professor Christian Torp-Pedersen, samt flere ække kliniske studier. Der vil således være mulighed for at prøve kræfter med forskning, hvis det har din interesse.

    Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

    Vi forventer, at du har gennemført turnus / KBU, med ret til selvstændigt virke. Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.