Job
>
Nykøbing Falster

    Ansvarlig Klinisk Underviser til Geriatrisk afsnit, SUH Nykøbing F - Nykøbing Falster, Danmark - Regionshuset

    Regionshuset
    Regionshuset Nykøbing Falster, Danmark

    for 1 uge siden

    Regionshuset background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Vi mangler dig Er du sygeplejerske, god til at holde overblik, planlægge, koordinere og har lyst til at uddanne kommende sygepleje- og SSA kollegaer. Så læs med her

    På Geriatrisk Afsnit vil vi gerne medvirke til, at de studerende skal have et godt læringsmiljø under deres uddannelse. Samtidig vil vi også gerne uddanne dem til at arbejde i den virkelighed de er omgivet af.

    Brænder du for at være med til, at uddanne og skabe gode rammer for læring – så er denne stilling netop noget for dig.

    Geriatrisk Sengeafsnit rummer patienter indenfor det neurologiske, nefrologiske og endokrinologiske speciale, og vi har 22 sengepladser.

    Arbejdet i afsnittet er bygget op om et tæt tværfagligt samarbejde med lægesekretærer, læger, plejepersonale, talepædagoger, fysio- og ergoterapeuter .

    Det gode uddannelsesforløb eller det gode introduktionsforløb en vigtig del af dagligdagen, da vi er en uddannelsesafdeling for de fleste faggrupper. Indenfor sygeplejen modtager vi studerende på hhv. 1, 2, 3, og 6 semester, samt bachelorstuderende på 7 semester på sygeplejestudiet og SSA elever. Vi har eget studierum, hvor der faciliteres undervisning.

    Vi har en ansvarlig praktik vejleder, der har mange års erfaring i specialet som vil introducere dig. Du vil ligeledes få en mentorordning, og et skræddersyet onboarding program.

    Det kan være at du har lyst at komme forbi og mærke stemningen, så ringer du bare til afdelingen og spørger efter Malene eller Suzette, alternativt kan du også sende os en mail om hvornår du gerne vil komme forbi.

    Dine arbejdsopgaver

    Dine opgaver vil være, at koordinere og være tovholder for alle studerende og elevers praktikforløb, samt være medvirkende til kvalitetssikring og udvikling. Dette i tæt samarbejde med vores ansvarlige praktikvejleder

    Herunder, i tæt samarbejde med afdelingens Kliniske Vejledere og Praktikvejledere, også at have overblik over den enkelte studerendes trivsel, udvikling eller udfordringer.

    Som AKU, er du overordnet ansvarlig for afsnittets uddannelsessøgende, herunder bindeled mellem ledelse, skole, de daglige kliniske vejledere og ikke mindst de uddannelsessøgende. Du varetager desuden undervisning, refleksions-samtaler, trivselssamtaler og vagtplanlægning.

    Vi kan tilbyde

    Ansættelse som Ansvarlig Klinisk Underviser, en fuldtidsstilling på 37 timer primært i dagstid. Det forventes at du har weekendvagt hver 4. weekend. I sommerferie-planen og

    jul/nytårs-planen vil noget af din AKU tid blive omlagt til ordinære vagter i tæt dialog med vores vagtplanlægger.

    Mentor ordning og onboarding forløb.

    Hvis du trods manglende uddannelse findes relevant til opgaven, prioriteres det at du får denne.

    Et stærkt og godt team af vejledere.

    Vi ønsker at du

    At du har en relevant diplomuddannelse eller er indstillet på at få det.

    At du har lyst til at bidrage til vores unikke fællesskab. Har et positivt mindset, og er en god kollega der forstår og prioriterer det gode samarbejde.

    Har overblik, kan arbejde struktureret, og lede det daglige arbejde med de uddannelsessøgende.

    Er uddannet sygeplejerske og er fagligt stærk.

    Har undervisningserfaring eller erfaring indenfor det pædagogiske/didaktiske område.

    Forstår AKU rollen som helt central for afdelingens drift og trivsel.

    Omstillingsparat og være medvirkende til formidling af uddannelsesområdet, som er i konstant udvikling.

    Samtaler forventes afholdt i uge 17

    Om os

    Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

    Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

    Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

    Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

    Se video om Sjællands Universitetshospital her



  • Regionshuset Nykøbing Falster, Danmark Fuldtid

    Mindre fødested, tæt på vandkanten og smuk natur, søger nye jordemoderkollegaer. · Brænder du for den gode jordemoderfaglighed, den gode graviditet og fødsel, godt kollegialt samarbejde, og har du lyst til at give vores gravide, fødende og barslende familier den bedste start på l ...


  • Regionshuset Nykøbing Falster, Danmark Fuldtid

    Som cheflæge på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F., bliver du omdrejningspunktet for en afdeling med flere medicinske specialer på et dynamisk og innovativt sygehus med fokus på høj faglighed, nye ideer og en fælles ledelsesopgave. · Den 1. januar 2024 fusionerede Sjælla ...


  • Regionshuset Nykøbing Falster, Danmark TEMPORARY

    Steno Diabetes, stofskifte- og Osteoporoseambulatorie søger medarbejder til blodprøvetagning · Til vores sammedagsscreening søger vi en medarbejder med relevant sundhedsfaglig baggrund. · I sammedagsscreeningen tilbydes diabetes patienter en komplikationsscreening bestående af bl ...


  • Regionshuset Nykøbing Falster, Danmark TEMPORARY

    Ved Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital Nykøbing Falster er en introduktionsstilling ledig til besættelse fra 1. juni 2024. · Om afdelingen · Afdelingen er en bred børne- og ungeafdeling, hvor du som intro-læge vil blive præsenteret både for den brede pædia ...