Job
>
Copenhagen

    Teamleder til dygtigt hold af sikringstekniske projekteringsledere - København, Danmark - Banedanmark

    Banedanmark
    Banedanmark background
    Fuldtid
    Beskrivelse
    Har du erfaring med projektering, og går du og gemmer på en indre teamleder? Så du har nu mulighed for at spille en helt central rolle i at få vigtige, sikringstekniske projekter i mål til rette tid, kvalitet og økonomi.

    I Banedanmark er vi ansvarlige for, at hundredetusindevis af passagerer kommer frem til tiden. Det kræver, at vi hele tiden optimerer vores gode, men gamle sikringsanlæg, mens vi etapevis udruller Banedanmarks Signalprogram frem mod 2030.

    Vi søger derfor en teamleder, der kan følge et kompetent hold af projekteringsledere i mål med sikringstekniske projekter, der har afgørende betydning for punktligheden på den danske jernbane.

    Lyder det som noget for dig?

    Ledelse inden for projekteringsledelse og porteføljestyring

    Som teamleder får du ansvar for et lille team af teknisk dygtige medarbejdere med mange års erfaring inden for projekteringsledelse. Sammen kommer I til at håndtere porteføljestyring og planlægning af sikringstekniske leverancer samtidig med, at I bidrager med faglige inputs i forhold til sikringsprojektering og validering.

    Dine primære opgaver vil være inden for projektstyring og personaleledelse. Du får bl.a. ansvar for økonomistyring, drift og planlægning samtidig med, at du skal sikre, at dine medarbejdere har de nødvendige forudsætninger for at kunne lykkes med deres projekter fra start til slut.

    Derudover kommer du til at arbejde med standardisering og optimering samt struktureret læring, som skal sikre, at vi hele tiden kan holde vores sikringsanlæg i bedst mulig form. Det indebærer bl.a. tavlestyring, struktureret problemløsning, proceskonfirmering samt standardisering af processer.

    Teknisk profil med gode lederegenskaber

    Du kan være ingeniøruddannet, generalist eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at du har et par års erfaring med projekteringsledelse og projekt- og porteføljestyring, Samt at du har lyst til at anvende dine gode lederegenskaber

    Hvis du samtidig har erfaring med at arbejde med Lean eller risikobaseret tilgang, vil det være en fordel.

    Du skal have lyst til at sætte retningen for teamet og sørge for, at I sammen når endemålet. Du skal samtidig kunne håndtere forskellige medarbejdere i forskellige faser, og støtte den enkelte medarbejder i den fase de er i. Det kræver et godt overblik.

    Derudover skal du være god til at kommunikere og opbygge relationer, da du og dit team kommer til at samarbejde med mange forskellige fagtyper – både internt og eksternt. Det er derfor også vigtigt, at du er åben og løsningsorienteret.

    Din nye arbejdsplads

    Du bliver en del af området Sikring, som er placeret i Banedanmarks Anlægsdivision. Sikring er præget af en fælleskabskultur, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden – også når det er svært og vi har travlt. Vi ved nemlig, at vi er fælles om at lykkes og komme i mål.

    Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance uden, at du skal gå på kompromis med dine faglige ambitioner. Du kommer til at arbejde i et dynamisk miljø med høj grad af frihed under ansvar og indflydelse på planlægningen af dit eget arbejde.

    Du vil få arbejdssted på vores moderne og lyse hovedkontor centralt i København ved Dybbølsbro station og Fisketorvet.

    Løn og ansættelsesvilkår

    Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

    For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

    For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

    Kontakt og ansøgning

    Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef, Osama Abdul Hussein på telefon Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger løbende.

    For at søge stillingen klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne.

    Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.