Vikar for sygeplejerske til Hjerteklinikken, ved afdelingen for Hjertesygdomme Regionshospitalet Viborg - Region Midtjylland

    Region Midtjylland
    Region Midtjylland Viborg, Danmark

    for 2 uger siden

    Region Midtjylland background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Hjerteklinikken, afdelingen for Hjertesygdomme på Regionshospitalet Viborg søger en sygeplejerske til et vikariat fra den 1. juni til 31. december 2024 eller snarest herefter. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. I stillingen indgår vagter i sengeafsnittet for Hjertesygdomme og de første måneder vil tjenesten være i Hjerteafsnittet.

    Om stillingen

    Vi søger en engageret og initiativrig sygeplejerske med interesse for hjertesygdomme. Desuden lægger vi vægt på, at vore nye kollegaer besidder følgende kvalifikationer:

  • Gerne kardiologisk erfaring men ikke et krav
  • Er positiv, social og medvirker til at bevare et godt tværfagligt arbejdsmiljø
  • Gode samarbejdsevner
  • Evnen til at prioritere og arbejde selvstændigt, men du skal også kunne arbejde i teams, såvel mono som tværfaglige teams
  • Har lyst til at arbejde med kortidssygeplejen og evner at deltage i udviklingen heraf
  • Fleksibel
  • Humor og kreativitet
  • Gode brugeregenskaber inden for IT
  • En anerkendende tilgang.
  • Vi kan tilbyde

  • introduktionsperiode og oplæringsperiode med mentor ordning
  • løbende intern undervisning samt interne og eksterne kurser
  • tæt samarbejde i mindre teams med mulighed for fordybelse inden for den kardiologiske sygepleje
  • en spændende hverdag, hvor opgaverne er mangeartede og indeholder såvel akutte opgaver, komplekse specialiserede forløb samt ambulante undersøgelser og behandlinger
  • velkvalificerede og engagerede kolleger
  • fokus på tværfagligt samarbejde og optimerede patientforløb
  • mulighed for at indgå i fleksible arbejdstider.
  • Om Hjerteklinikken Vi har gennem de senere år omlagt en del patientforløb fra indlagte til ambulante forløb og arbejder kontinuerligt på at optimere patientforløbene og på at udvikle pleje og behandling af hjertepatienter bl.a. i samarbejde med kommunerne og betragter relevante forskningsstudier som en del af udviklingsarbejdet i hjerteklinikken. Vi har et patientpanel, hvor patienter og pårørendes stemme bliver inddraget i udvikling af patientforløb m.v..

    I Hjerteklinikken har vi høj grad af opgavedeling mellem læger og sygeplejersker. Der er etableret tværfaglige subspecialer indenfor blandt andet AFLI, AK, hjertesvigt, rehabilitering, pace, lipid, arvelige hjertesygdomme, ekkokardiografi m.m..

    I Hjerteklinikken er der endvidere 2 operationsstuer til pacemakerimplantationer. Personalegruppen består af sygeplejersker. Hver fredag er der afsnitsundervisning med henblik på opdatering og udvikling af de sygeplejefaglige kompetencer.

    Tværfaglige temdage inden for subspecialerne afholdes 2 gange årligt med henblik på kompetenceudvikling samt optimering af tværfaglige patientforløb.

    Vi modtager både indlagte og ambulante patienter til bl.a. Hjerte CT, TEE, DC konverteringer, ekkokardiografi og pacemakerimplantationer. Nyhenviste patienter omfattet af udredningsret og behandlingsret udgør en stor andel af de ambulante patienter, der undersøges og behandles i Hjerteklinikken. Sygeplejerskerne har stor kompetence i forhold til selvstændige undersøgelser og behandlinger inden for de forskellige subspecialer, samt i forhold til assistance ved undersøgelser og operationer.

    Hjerteklinikken har endvidere en mindre hjerteklinik i Skive. Hjerteklinikken har åbent på alle hverdag fra kl. 7:30-16. Vi har sygeplejestuderende, medicin studerende samt sekretær elever i afsnittet.

    Afsnit for Hjertesygdomme har plads til 24 patienter, og vi plejer og behandler primært patienter med hjertesygdomme. Vi modtager indkaldte patienter til elektive undersøgelser og behandlinger, men langt de fleste af patienterne er akutte og modtages direkte i afsnittet. Afsnittet er delt op i 2 grupper.

    Om Hospitalsenhed Midt
    Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.
    De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på

    Om løn- og ansættelsesvilkår
    Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

    Med henvisning til , vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

    Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Hjertemedicinsk Afdeling.

    Yderligere oplysninger
    Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske på Marianne Lønvig, telefon:

    Din ansøgning
    Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest d. 24. april 2024

    Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 18.