Reservelæge til introstilling på Klinisk Farmakologi, AUH - Aarhus, Danmark - Århus Universitetshospital

    Århus Universitetshospital
    Århus Universitetshospital Aarhus, Danmark

    Fundet i: beBee S2 DK - for 1 uge siden

    Default job background
    TEMPORARY
    Beskrivelse

    Vi har fået mulighed for at opslå en ekstra I-stilling grundet travlhed og mange opgaver. Der søger vi en dygtig reservelæge med interesse for klinisk farmakologi ved Klinisk Farmakologi, Aarhus Universitetshospital, til besættelse pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter (i introstilling i-50).
    Stillingen er tidsbegrænset fuldtidsstilling af 12 måneders varighed og er vagtfri.

    Klinisk farmakologi er et lægevidenskabeligt speciale, der henvender sig til dig, der under din uddannelse eller som yngre læge, har fået vakt din nysgerrighed med hensyn til anvendelsen af lægemidler. Klinisk farmakologi er et meget alsidigt speciale, som kombinerer arbejdet med kliniske patientrelaterede problemstillinger med samarbejde på tværs af specialer, faggrupper, regioner og myndigheder, samtidig med at vi arbejder på en forskningsbaseret platform.

    Det kan vi tilbyde dig:

  • Du vil indgå i et team af 4-6 yngre læger, som samarbejder om at passe lægemiddelrådgivningen i Region Midtjylland og 2-4 yngre læger i Region Nordjylland, som afdelingen samarbejder med.
  • Du vil få indsigt i evidensbaseret medicin, litteratursøgning og kritisk litteraturlæsning
  • Du vil indgå i tæt samarbejde med speciallæger i teams, hvor du får indsigt i afdelingens øvrige opgaver, inden for myndighedsbetjening, toksikologi, præcisionsmedicin og psykofarmakologi
  • Du vil få let adgang til supervision i dit daglige arbejde
  • Du vil få mulighed for at få udarbejdet en publikation
  • Du vil få undervisningserfaring.Det forventer vi af dig
  • Du er engageret og har lyst til at præge din egen hverdag
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du har lyst til og forståelse for samarbejde, både ift. egne kolleger og ift. andre faggrupper
  • Du har gode danskkundskaber, både i skrift og tale
  • At du deltager i afdelingens interne og eksterne undervisning. Som yngre læge på afdelingen får du en meget varieret hverdag, hvor du løbende indgår i afdelingens lægemiddelrådgivning, og hvor du på skift indgår med de andre introlæger i afdelingens teams. Afdelingens teams håndterer myndighedsbetjening, herunder analyse af lægemiddelforbrug og lægemiddelkomitéarbejde, toksikologi, hvor du blandt andet indberetter bivirkninger og vurderer den kliniske relevans af interaktioner, præcisionsmedicin, hvor du lærer at lave vurderinger af ibrugtagning af ny medicin til enkeltpatienter, og endelig psykofarmakologi, som f.eks. er medicingennemgang på psykiatriske patienter.

    Har du allerede været involveret i forskningsprojekter, vil du opleve at der er mulighed for, i et vist omfang, at integrere dette i din introstilling. Da klinisk farmakologi favner på tværs af mange specialer, kan du få glæde af et års introduktion her, uanset hvad du vælger fremadrettet.

    Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingerne er omfattet af lokal løndannelse.

    Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

    Nærmere oplysning om stillingerne kan fås ved henvendelse til cheflæge Eva Sædder på tlf Informationer om afdelingen kan ses på vores hjemmeside

    Ansøgning og CV samt eventuelle relevante bilag stiles til cheflæge Eva Sædder og indsendes elektronisk via nedenstående link.

    Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 17, 2024.
    Ansøgningsfrist d. 17. april 2024.

    Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

    Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.