Lægesekretær til Ortopædkirurgisk Afdeling, - Hellerup, Danmark - Nordsjællands Hospital

    Nordsjællands Hospital
    Nordsjællands Hospital Hellerup, Danmark

    Fundet i: Talent DK C2 - for 2 uger siden

    Nordsjællands Hospital background
    Lægesekretær
    Beskrivelse

    Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til vores alloplastik ambulatorieteam på Ortopædkirurgisk Afdeling, da vores kollega igennem mange år har valgt at gå på pension. Vi er en gruppe på 28 sekretærer og mangler den sidste kollega med ben i næsten og evne til at arbejde med knogler til at fuldende vores team.

    Er du uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator med fagligheden i orden, og som samtidig besidder et positivt sind og et godt humør, så er det lige dig, vi har brug for til en fast 35 timers stilling med start snarest muligt.

    Dine vigtigste arbejdsopgaver vil blive:

  • Patientkontakt og vejledning i telefonen
  • Booking af tider til kontrol, røntgen og håndtering af diverse ændringer
  • Håndtering af kvalitets- og fejllister i SP
  • Tværfagligt samarbejde med læger og plejepersonale om at sikre det gode patientforløb
  • Vi ser gerne, at du har kendskab til SP og det ortopædkirurgiske speciale, men det er ikke et krav. Vi sørger for at lære dig alt det, du skal vide for at kunne løse dine opgaver.

    Vi forestiller os en kollega, som:

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Er ansvarlig og opsøgende i sin tilgang til opgaveløsning
  • Bidrager til et positivt og godt arbejdsmiljø
  • Er tillidsvækkende og trives med mange bolde i luften
  • Er positiv og professionel
  • Kan lide en arbejdsplads med højt til loftet, hvor alle faggrupper påskønnes
  • Om Ortopædkirurgisk afdeling:

    Du vil opleve et stort tværfagligt samarbejde med stab, læger og plejepersonale. Vi er nemlig en stor afdeling med et højt patientflow. Vores ambulatoriedrift er stor med ca. 250 patientkontakter dagligt i både Hillerød og i vores udefunktion i Helsingør Sundhedshus. Vi er allerede i gang med afdelingens næste store projekt, planlægningen af indflytningen på det ny hospital i Hillerød.

    Du kan få et indblik i Ortopædkirurgisk afdeling på instagram:

    Vi glæder os til at høre fra dig

    Stillingen er på 35 t/uge med ansættelsesstart snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.