Bankrådgiver Privat og Erhverv, Slagelse - Nordea Bank

    Nordea Bank
    Nordea Bank Slagelse, Danmark

    for 3 uger siden

    Nordea Bank background
    Beskrivelse

    Job ID: 22941

    I Business Banking, Small Business & Entrepreneurs søger vi en rådgiver til vores filial i Slagelse, der kan servicere en fuld portefølje. Her får du muligheden for at rådgive og hjælpe vores kunder, der har deres privat- og erhvervsøkonomi i Nordea.

    Vil du gerne være med til at gøre Erhverv og Privat til et sted i banken, hvor vi er nemme at have med at gøre – både for kunderne, men også for andre enheder i banken, så er det nu du skal med.

    Vi har gjort os lokale overfor vores kunder – vores største fokus ligger på kundetilfredshed og her har vi brug for dig til at gøre en forskel.

    Hos Nordea er du med til at hjælpe både enkeltpersoner, familier, små nystartede firmaer, store virksomheder og institutioner. Du vil opleve, at vores valg – store eller små – virkelig betyder noget. Og vi har brug for netop dine kompetencer, din passion for kunderne og dine erfaringer for at levere fremtidens finansielle løsninger. Hos os bliver du en del af et inspirerende team og får rig mulighed for at udvikle dig og sætte dit aftryk på noget større.

    Om jobbet

    Velkommen til Erhverv og Privat Sjælland Vest/Syd, hvor du får en central rolle i, blandt andet at sikre høj kundetilfredshed, nå dine individuelle mål og bidrage til et godt fællesskab i vores team.


    Vi tilfører værdi ved at være tilgængelige for vores kunder og skabe en relation til dem. Det giver os de bedste forudsætninger for et langvarigt kundeforhold og dertilhørende forretninger.

    Det du skal lave:

  • Du får ansvaret for en eksisterende portefølje, med kunder inden for forskellige brancher, hvor du skal sikre høj kundestilfredshed
  • Bidrage til et fortsat stærkt samarbejde på tværs i teamet
  • Arbejde efter individuelle salgsmål
  • Dine opgaver vil også indebære at vurdere kreditrisiko og compliance
  • Du bliver en del af et erfarent team af rådgivere, som du kan trække en masse god viden og faglighed fra. Dit arbejdssted bliver tilhørende Slagelse – men med god mulighed for fleksibilitet.

    Vi dækker et stort område af Sjælland, og derfor består vores team af en enhed både i Slagelse samt Roskilde.


    Om dig

    Collaboration. Ownership. Passion. Courage. Det er de værdier, vi bruger som pejlemærker til at blive den bank, vi ønsker at være – og som vi forestiller os, du deler med os.

    For at få succes i denne rolle forestiller vi os, at du:

  • Er engageret, arbejder struktureret og er målrettet i din adfærd
  • Har et positivt mindset, og kan lide at løse udfordringer
  • Er stærk til at etablere relationer, og har nemt ved at vække tillid blandt dine omgivelser
  • Er en holdspiller – både i forhold til dine kolleger i teamet, men også i forhold til alle øvrige filialer og enheder i Nordea

  • Din erfaring og baggrund:

  • Du behøver ikke at elske regnskaber eller at have arbejdet med erhvervskunder tidligere, det skal vi nok lære dig – det vigtigste er at du nyder at tale med kunder og altid går efter en høj kundetilfredshed
  • Du er uddannet Bankrådgiver, Bankrådgiver Erhverv, Erhvervsrådgiver eller lignende

  • Hvis det lyder som dig, så kontakt os

    Næste skridt

    Send din ansøgning senest 26/04/2024. Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Mette Schiewitz. Du kan skrive på , tlf eller tlf


    Grundet ferie kan du opleve en længere svartid i perioden d. 6.3 til 21.3.

    I Nordea ved vi, at en inkluderende arbejdsplads er en bæredygtig arbejdsplads. Vi er overbevist om, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os bedre til at hjælpe kunderne og bidrage til de samfund, vi er en del af. Så kom, som du er.