Job
>
Århus

    Videnskabelig assistent til fag ved Afdeling for Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi - Aarhus, Danmark - Aarhus Universitet

    Aarhus Universitet
    Aarhus Universitet background
    TEMPORARY
    Beskrivelse
    Institut for Kommunikation og Kultur søger en videnskabelig assistent til ansættelse på Afdeling for Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi.

    Stillingen er ledig til besættelse pr. 15/08/24. Stillingen er tidsbegrænset til besættelse i perioden 15/08/24 til 31/01/25.

    Stillingen som videnskabelig assistent er en tidsbegrænset stilling på 36 timer om ugen. En mindre del af arbejdstiden (20%) er forbeholdt til faglig udvikling (inkl. fx faglige og sociale møder (lærermøder, afdelings- og institutmøder) m.m.) samt varetagelse af andre opgaver.

    Institut for Kommunikation og Kultur støtter skabelsen af en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

    Stillingen
    Hovedopgaven er undervisning, og stillingen omfatter vejledning, undervisning og eksamen inden for følgende discipliner på Bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur, på Bachelortilvalget i humanistiske konfliktstudier og på internationaliseringsvalgfag.

    Det forventes, at ansøgeren kan påtage sig undervisning eller dele af undervisning i følgende discipliner:
  • Bachelorprojekt
  • Konfliktbegreber og konfliktfortællinger
  • Fiction in Reality
    På grund af uddannelsernes internationale fokus forventes vedkommende også at kunne undervise på både engelsk og dansk.Kvalifikationer
    Ansættelse som videnskabelig assistent forudsætter en relevant kandidatgrad.

    Ansøgeren forventes at besidde brede kvalifikationer inden nordisk litteratur, sprog og kultur og medier. Ansøgere med dokumenteret undervisningserfaring foretrækkes, men dette er ikke et krav.

    Arbejdsmiljø
    Aktiv deltagelse i det daglige fællesskab i afdelingen har høj prioritet, og vi lægger vægt på gode arbejdsrelationer både mellem kolleger og med vores studerende. Med henblik på at opretholde og udvikle instituttets gode undervisnings- og forskningsmiljø forventes den kommende videnskabelig assistent at være jævnligt til stede på afdelingen. Stillingen kræver deltagelse i medarbejdermøder og underviserteammøder og andet relevant administrativt arbejde på afdelingen. Der vil blive stillet kontorfaciliteter til rådighed.

    Afdeling for Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi, Institut for Kommunikation og Kultur og Aarhus Universitet respekterer balancen mellem arbejdsliv og privatliv og stræber efter at skabe et arbejdsmiljø, hvor denne balance kan bevares.

    Afdelingen/enheden
    Potentielle ansøgere henvises til afdelingens hjemmeside.

    Institut for Kommunikation og Kultur
    Instituttet hører under Faculty of Arts. Du kan finde relevante oplysninger om instituttet, dets forskningsprogrammer, afdelinger og forskellige aktiviteter på hjemmesiden.

    Arbejdssted
    Afdeling for Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi, Jens Chr. Skous Vej 2, 8000 Aarhus CKontakt
    Spørgsmål vedrørende stillingen rettes til afdelingsleder Pernille Hermann

    Hvis du har behov for hjælp i forbindelse med at uploade din ansøgning eller spørgsmål vedrørende ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte Arts HR: e-mail:

    Ansøgningen udfærdiges på dansk eller engelsk.

    Formalia
  • Faculty of Arts henviser til bekendtgørelse omAnsættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
  • Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
  • Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til stillingsstrukturen.
  • Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere vedrørende videnskabelige stillinger ved Arts.Der kan benyttes shortlisting til at udvælge kandidater, der skal gå videre til en udfoldet faglig bedømmelse.

    Udvælgelsen sker ved et udvalg nedsat af institutlederen.

    Se her for yderligere information om shortlisting på Arts:

    Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

    Faculty of Arts
    Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

    Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
    Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 275 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

    Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

    Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

    Læs mere på

    Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

    Om Aarhus Universitet
    Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på


  • Aarhus Universitet Aarhus, Danmark TEMPORARY

    Institut for Kommunikation og Kultur søger en videnskabelig assistent til ansættelse på Afdeling for Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi. · Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. september 2024. Stillingen er tidsbegrænset og udløber 31. januar 2025. Stillingen er på ca. 18 ...


  • RaskRask ApS Aarhus, Danmark TEMPORARY

    Vil du bidrage til vores progressive udvikling og se resultaterne af dit arbejde undervejs? Vil du have en meningsfuld praktik, hvor du kan få praksiserfaring med oplevelsesdesign og forbrugeroplevelser? Hvis dette er tilfældet, så er RaskRask lige noget for dig Din mulighed hos ...