Job
>
Nykøbing Falster

    Ungerådgiver - Nykøbing Falster, Danmark - Guldborgsund Kommune Rådhuset

    Guldborgsund Kommune Rådhuset
    Guldborgsund Kommune Rådhuset Nykøbing Falster, Danmark

    for 2 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    En af vores dygtige kollegaer overgår til en anden stilling i afdelingen. Vi søger derfor en ny ungerådgiver til indsatsen for de 15 – 17-årige.

    "Vi skal styrke borgerens mulighed for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgeren sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber" sådan formuleres kerneopgaven i Guldborgsund Kommune.

    Har du lyst til at arbejde ind i kerneopgaven og har du samtidig lyst til at udvikle dig i en travl og spændende stilling i en afdeling med en uformel tone og en høj faglighed og ansvarlighed i tilgangen til opgaveløsning – så er det dig vi søger.

    Indsatsen for unge mellem 15–29 år er samlet i afdelingen Unge & Uddannelse under Center for Arbejdsmarked og indgår i et forpligtende tværfagligt samarbejde med Center for Børn og Læring omkring den kommunale ungeindsats (KUI).

    En del af afdelingen varetager opgaven for de 18 – 29-årige, der modtager midlertidig forsørgelse og/eller støtte i henhold til Serviceloven. Den anden del af afdelingen varetager indsatsen for de unge i aldersgruppen 15-17 år og efterværn/ungestøtte i henhold til Barnets Lov/Serviceloven. Begge indsatsområder er placeret uden for kommunens rådhus, og er fysisk opdelt på to adresser. Unge & Uddannelse består samlet set af 58 engagerede medarbejdere.

    Den ledige stilling er som ungerådgiver i det team, der varetager myndighedsarbejdet for aldersgruppen 15-17 år. Stillingen er på 32 timer ugentligt.

    Du vil indgå i et team med 15 ungerådgivere, herunder 3 ungerådgiver der varetager indsatsen for de 18 – 22-årige (ungestøtte) og 2 anbringelseskonsulenter. Herudover vil du ligeledes have tæt samarbejde med SSP/SSP+, administrative medarbejdere, ungekonsulenter og visitatorer.

    Vi arbejder med den unge i centrum og med et empowerment mindset, hvor den unges trivsel, uddannelse og selvstændiggørelse er vores fokus.

    Der er en høj grad af ansvarlighed for målgruppen, hvor faglighed og økonomisk bevidsthed går hånd i hånd. Vi arbejder målrettet med tæt opfølgning og bruger barnets plan som et aktivt styringsredskab til at følge indsatserne.

    Du skal trives med at arbejde på tværs af mange faggrupper både internt og eksternt. Du skal kunne trives med fælleskontor. Derudover forventes det at du vil kunne indgå i opgaveløsningen på tværs af fagområder ud fra en behovsbestemt betragtning.

    Det er en forudsætning, at du har lyst til personlig kontakt med mange mennesker og er i stand til at "oversætte" lovgivningen til de unge, forældre og de samarbejdspartnere vi har med at gøre.

    Du skal varetage følgende opgaver:

  • Rådgivning og vejledning af unge i alderen 15-17 år og deres forældre.
  • Behandling af underretninger, 24 timers vurdering og partshøringer.
  • Udfærdigelse af screeninger, afdækning og børnefaglige undersøgelser.
  • Deltagelse i afhøringer og retsmøder.
  • Samarbejde med, indstillinger og behandling af sager i ungdomskriminalitetsnævnet.
  • Iværksættelse og opfølgning af indsatser.
  • Iværksættelse og opfølgning af anbringelser.
  • Udarbejdelse og opfølgning på barnets plan.
  • Koordinering og tværfagligt samarbejde, både internt og eksternt.
  • Indgå i ad hoc arbejdsgrupper.Vi forventer:
  • Uddannet socialformidler eller socialrådgiver.
  • Har erfaring inden for børn og ungeområdet.
  • Har modenhed, styrke og robusthed til at indgå i svære sociale problemstillinger.
  • Er positiv og lægger vægt på at bidrage til god trivsel og et godt arbejdsklima.
  • Selvstændigt kan strukturere og prioritere i arbejdsopgaverne.
  • Har evnen til at skabe en åben og fordomsfri dialog med de unge, forældre og samarbejdspartnere.
  • Kan indgå i tværfagligt samarbejde såvel internt som eksternt.
  • Har kendskab til brug af IT på brugerniveau og flair for det administrative arbejde.
  • Har kendskab til ICS og DUBU.
  • Du har kørekort til bil og er villig til, ved behov, at anvende egen bil.Vi kan tilbyde:
  • Et spændende job i en afdeling i kontinuerlig udvikling.
  • Faglig kollegial sparring fra dygtige og engagerede kollegaer.
  • Mulighed for at påvirke tilrettelæggelsen af arbejdet.
  • Et stærkt og omsorgsfuldt kollegialt fællesskab.
  • Buddy i opstarten.
  • Supervision.
  • Flekstidsordning.
  • Mulighed for hjemmearbejde jf. afdelingsaftale. Har du spørgsmål eller ønsker flere oplysninger er du velkommen til at kontakte gruppeleder Jesper Edvardsen Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst.

    Fastansættelse 32 timer ugentligt.

    Ansøgningsfrist: 24. maj 2024.

    Samtaler forventes afholdt den 29. maj 2024.

    Tiltrædelse: 1. juli 2024.

    Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

    Mere om Guldborgsund Kommune:
    Læs mere om Guldborgsund Kommune på



  • HR og IT Maribo, Danmark Fuldtid

    Vil du arbejde med udsatte børn og deres familier? Vil du være med til at engagere og motivere til udvikling og forandring med fokus på barnet trivsel? Så er denne stilling måske noget for digOm os · Børn- og Ungerådgivningen er en arbejdsplads, hvor det faglige niveau og samarbe ...


  • Ejendomscenter Guldborgsund Nykøbing Falster, Danmark Fuldtid

    Vil du være med til at sikre, at anbragte børn og unge får en stabil og kontinuerlig anbringelse på et Børne- og Ungehjem? Har du lyst til at samarbejde med opholdssteder og institutioner og støtte dem i arbejdet med at sikre trivsel og udvikling hos anbragte børn? Har du interes ...


  • Guldborgsund Kommune Rådhuset Nykøbing Falster, Danmark Fuldtid

    Vil du være med til at sikre, at børn og unge får den hjælp og støtte børne- og ungerådgiverne vurderer, der er brug? Vil du være med til at sikre korrekt udbetaling, kontering, beregning af egenbetaling, være tovholder på aktindsigter og meget mere? Så skal du søge denne stillin ...


  • Guldborgsund Kommune Nykøbing F, Danmark Fuldtid

    Vil du være med til at sikre, at børn og unge får den hjælp og støtte børne- og ungerådgiverne vurderer, der er brug? Vil du være med til at sikre korrekt udbetaling, kontering, beregning af egenbetaling, være tovholder på aktindsigter og meget mere? Så skal du søge denne stillin ...

  • Foreningen Det Sociale Netværk

    Børnesocialrådgiver

    for 1 måned siden


    Foreningen Det Sociale Netværk Nakskov, Danmark Fuldtid

    Vi søger en initiativrig, engageret og selvstændig ungerådgiver i headspace Lolland · Som ungerådgiver fungerer du i en mangesidet funktion med ungesamtaler og events i lokalområdet for at synliggøre headspaces værdier og tilbud for ungdommen i Lolland Kommune. Det er vigtigt, a ...