Software Asset Management Specialist - København Ø, Danmark - PFA Pension

    PFA Pension
    PFA Pension København Ø, Danmark

    Fundet i: beBee S2 DK - for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    "Her er et spændende job til dig, der kan se dig selv være med til at forenkle og optimere PFA's softwarelicens-landskab. Du kan se frem til gode kolleger i et forholdsvist nyt team, plads til såvel fordybelse som interaktion med kolleger og masser af ansvar og indflydelse," siger Mads Frederiksen, der er leder af Delivery Management i PFA.

    Du skal være med til at udnytte potentialet i PFA's licensaftaler
    Du bliver en central del af PFA's IT-VMO, Licens og Software asset Management team med ansvar for at:

    • administrere og optimere PFA's brug af softwarelicenser
    • sikre, at vi overholder licensaftaler og -regler
    • udnytte uudnyttet potentiale og optimere PFA's licensaftaler.

    Du kan se frem til et spændende job, hvor du fordyber dig i at identificere og monitorere brugen af software i forskellige dele af PFA. Du er selv med til at planlægge din arbejdsdag, og du får frihed og ansvar og mulighed for at gøre en stor forskel for PFA – både økonomisk og compliancemæssigt.

    Dine nøgleopgaver er at:

    • identificere og eliminere unødvendig software
    • foretage datavalidering og lifecycle management
    • forudsige fremtidige behov og forbrug af software
    • optimere licenser og kontrakter
    • overvåge og rapportere om softwarelicensbrug og -overholdelse
    • samarbejde med PFA's IT-afdeling, supportfunktioner og forretningsenheder.

    Du ved en masse om softwarelicens-regler og -aftaler
    Vi søger dig, der:

    • har en merkantil baggrund eller en lignende uddannelse og mindst fem års erfaring med Software Asset Management
    • har erfaring med licensstyring og -optimering samt viden om softwarelicensregler og -aftaler
    • kommer med IT-forståelse fra arbejde med softwarelicenser
    • har gode metodiske og problemløsende færdigheder
    • kommunikerer klart og enkelt og er god til både at samarbejde med andre og løse opgaver selv.

    Du bliver en del af et nyt og godt team
    Du bliver en del af et team på 16. Vi er en god blanding af specialister, der arbejder med strategiske og operationelle opgaver på tværs af IT-leverandører, licenser, systemer og processer. Vi har en leder, der er nærværende, og som giver os stort ansvar og støtte, når det er nødvendigt. Som kollega i PFA mærker du fra dag 1, at vi har fokus på worklife balance, godt kollegaskab, din udvikling, sundhed, trivsel og arbejdsglæde – og du kan arbejde hjemme to dage om ugen. I vores nyrenoverede domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet, byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe take away til familien eller morgenmad. Socialt har vi mange tilbud, som du kan blive en del af.

    Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – send os bare dit CV
    Du behøver ikke sende en ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Mads Frederiksen, der er leder af Delivery Management i PFA, på tlf.: eller via Vi ser frem til at høre fra dig og senest den 12. maj 2024.

    Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden

    I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.