Sygeplejerske til Opvågningen på - Hellerup, Danmark - Bispebjerg Hospital

    Bispebjerg Hospital
    Bispebjerg Hospital Hellerup, Danmark

    for 4 uger siden

    Default job background
    Sygeplejerske
    Beskrivelse

    Værdsætter du at skabe en omsorgsfuld relation til patienten med fokus på høj faglighed, tryghed og tillid?

    I opvågningen bestræber vi os på at skabe det optimale forløb med patientens behov i centrum. Det er derfor vigtigt for os, at du som kollega støtter en kultur, der bygger på høj faglighed, respekt, nærvær og professionalisme.

    Med udgangspunkt i hospitalets Strategi for sygepleje arbejder vi med vores sygeplejefaglighed på flere måder. Vi har oprettet et område i afsnittet, hvor der er mulighed for at fordybe sig i relevant faglitteratur. Vi har ugentlig undervisning i aktuelle emner, månedlige temavogne med aktuel faglitteratur samt refleksionssessioner.

    Vores afsnit er uddannelsessted for Efteruddannelsen for Opvågningssygeplejersker, sygeplejestuderende, medicinstuderende samt både sygeplejersker og læger under specialuddannelse. Vi er derfor optaget af at skabe gode rammer for et godt læringsmiljø.

    Om opvågningsafsnittet

    Vi plejer og behandler patienter før og efter både akut og planlagt kirurgi. Vi modtager hovedsageligt patienter til opvågningsforløb fra hospitalets ortopæd- og mavetarmkirurgiske specialer, hvilket giver mulighed for høj grad af specialisering inden for disse områder. Derudover modtager vi patienter til præoperativ optimering, patienter til anlæggelse af perifere nerveblokader, CVK og epiduralkateter.

    Vi er 25 sygeplejersker med forskellig anciennitet. Vi er et positivt fællesskab med en mangfoldighed af kompetencer, høj faglighed, engagement, imødekommenhed og gode samarbejdsevner.

    Vores afsnitsledelse består af en afdelingssygeplejerske og en overlæge, der sammen udgør lederteamet. Vi har desuden en klinisk sygeplejespecialist tilknyttet afsnittet.

    Vi er i øjeblikket optaget af at arbejde med:

  • Udvikling af afsnittets sygepleje via vores specialistgrupper
  • Sygeplejefaglig refleksion med udgangspunkt i Klinisk Beslutningstagen
  • Interne overgange og koordinering
  • Bidrager til forskning i anæstesiafdelingen
  • Vi ønsker os en sygeplejerske:

  • Der trives med korte patientforløb
  • Er god til hurtigt at skabe en tryg relation med den enkelte patient
  • Der ligger vægt på kvalitet i den grundlæggende sygepleje
  • Der kan finde glæde ved at arbejde i et dynamisk speciale med mange temposkift
  • Der vil bidrage positivt til udvikling af afsnittets sygepleje
  • Har evne og lyst til indgå i et tæt tværfagligt samarbejde, med respekt for de forskellige faggruppers viden og erfaring
  • Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med en god og sund kultur
  • Et fantastisk kollegialt fællesskab både fagligt og socialt.
  • Individuelt introduktionsprogram og mentorordning ved vores sygeplejerske med klinisk specialfunktion samt erfaren kollega
  • Muligheden for at komme på Efteruddannelsen for opvågningssygeplejersker
  • Indflydelse på vagtplanen via Optima.
  • Weekendvagt hver 4. weekend
  • Patient-flowet i afsnittet er størst fra kl. 10 – 19, så hér er vi flest på arbejde. Vi arbejder 4. weekend med vagtlængde på 8 timer. 6-8 aften/nattevagter på en 4 ugers plan, samt max 1 ugentlig "skæv" vagt derudover.

    Hvis du har interesse for at søge stillingen eller ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte konstituerede oversygeplejerske Sine A. N. Eriksen på tlf eller på mail..

    Du er også meget velkommen til at komme på besøg.