Job
>
Taastrup

    Vågen nattevagt til Taxhuset - Taastrup, Danmark - Borger- og Arbejdsmarkedscenter - Jobcenter

    Borger- og Arbejdsmarkedscenter - Jobcenter
    Borger- og Arbejdsmarkedscenter - Jobcenter Taastrup, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Vi har brug for dig, der har hjertet med på arbejde og som vil gøre en forskel for vores beboere. SOSU-assistent, SOSU-hjælper eller medarbejder med anden relevant erfaring søges til vågen nattevagt.

    Vi er et team af nattevagter, som ønsker os 1 ny kollega. Der er 3 nattevagter på arbejde i hver vagt. Stillingen er på 37 timer ugentligt med mulighed for at aftale et lavere timetal efter ønske.

    Taxhuset er et specialiseret botilbud for 42 voksne mennesker med senhjerneskade og fysiske funktionsnedsættelser samt ofte også flere udfordringer/diagnoser.
    Flere af beboere kommunikerer med non verbalt sprog og er generelt udfordret på sproget. Derfor skal du kunne se muligheder før udfordringer.

    Vi vægter at skabe en rolig, stille og harmonisk nat. Vores primære fokus er på de skønne beboere. Beboerne får tilsyn, lejres og får skiftet ble, hvor der er behov.
    Vi giver medicin og sondemad. Det er også os, der aftørrer kørestole, da beboerne bruger disse om dagen/aftenen.

    Du er klar på og tør blive udfordret. Vi bruger hinanden til sparring, støtte og hjælp.
    På vores arbejdsplads bliver nattevagterne anerkendt, set og lyttet til.
    Vi afholder nattevagtsmøder, er med til temadage og får tilbud om relevante kurser.
    Vi har en forflytningsvejleder tilknyttet teamet.

    Det er en fordel, men ikke et must, at du har erfaring fra dette område.
    Introduktion vil finde sted.

    Vores forventninger til dig er, at du:
    Er faglig kompetent med overblik
    Er engageret, omsorgsfuld, humoristisk og positiv
    Har lyst til at dele ideer med os og bidrage til vores fælles værdier, der vægtes højt
    Tør tage ansvar for beboernes trivsel
    Arbejder med og udviser respekt for beboerne
    Er åben og positiv i din dialog med såvel beboere som kollegaer
    Har lyst til at gøre det ekstra der skal til, for at beboerne får en god oplevelse

    Lyder det spændende, så giv os et kald eller send en ansøgning.

    Har du spørgsmål så ring til afdelingsleder Britta Holme på tlf eller afdelingsleder Stine Tørnkvist Nielsen på tlf

    Ansøgningsfrist: 23. maj 2024. Samtaler afholdes løbende.



  • Borger- og Arbejdsmarkedscenter - Jobcenter Taastrup, Danmark TEMPORARY

    Er du passioneret omkring sport og ønsker at dele denne passion med andre? Vi søger en medarbejder til tidsbegrænset ansættelse fra medio juni 2024 til medio august 2024, som kan bringe sportsmagi til vores bosted for voksne med senhjerneskader, så du skal have lyst til at være s ...