Fuldtidsansat bådmand-/kvinde til Redningsstation Hvide Sande - Ikast-Brande Municipality

Kun for registrerede medlemmer Ikast-Brande Municipality, Danmark

for 18 timer siden

Default job background
Brænder du for at gøre en forskel og hjælpe andre mennesker i nød? Så er det måske dig vi søger som bådmand-/kvinde ved Redningsstation Hvide Sande. · Om os · Kystredningstjenesten udfører hele året igennem mange forskellige redningsaktioner, og når alarmen lyder er det vigtigste ...
Jobbeskrivelse
Brænder du for at gøre en forskel og hjælpe andre mennesker i nød? Så er det måske dig vi søger som bådmand-/kvinde ved Redningsstation Hvide Sande.

Om os

Kystredningstjenesten udfører hele året igennem mange forskellige redningsaktioner, og når alarmen lyder er det vigtigste, at alle kender hinanden, ved hvilken opgave de skal udføre og at de stoler på hinanden. Det er et fællesskab, som bringer en stolthed med sig og vi arbejder målrettet på at gøre Kystredningstjenesten til en af verdens bedste.

Om stillingen

Du indgår i beredskabet på stationen, og har sammen med dine kolleger til opgave at gøre farvandet ud for Hvide Sande til et mere sikkert sted. Du skal således, sammen med det øvrige mandskab, deltage i aktioner og øvelser. Sammen med de øvrige fastansatte sørger du for, at gennemføre diverse tjek på stationens materiel.

Om dig

For at kunne komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du har erhvervet Sundhedsbevis for Søfarende uden begrænsninger (Blå bog) og, at du ikke har forhold på din straffeattest, der er uforenelige med tjeneste i Kystredningstjenesten.

Du skal have bevis som kystskipper eller fiskeskipper af 3. grad.

Kendskab til farvandet ud for Hvide Sande er en fordel, da du som redningsmand/-kvinde skal kunne begå dig på havet i alt slags vejr og i alle slags redningsaktioner. Det er et krav, at du kan stille på stationen indenfor 10 minutter når alarmen lyder.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker på vegne af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende organisationsaftale for redningspersonale ved redningsstationerne under Forsvarsministeriet mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Foreningen af Danske Redningsmænd samt Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område.

Aflønning sker med en basisløn inkl. centralt forhandlede tillæg og duelighedsbevis i sejlads på 33.597,54 kr. pr. måned. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig. Stillingen ønskes besat 1. maj 2026 eller snarest muligt.

Dit faste tjenestested vil være på Hvide Sande Redningsstation.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om arbejdspladsen og arbejdsopgaverne i stillingen, er du velkommen til at kontakte stationsleder Frits K. Pedersen på telefon

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon

Ansøgningsfristen er den 9. marts 2026. Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig samtidig vedhæfte din ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbeviser. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes som pdf-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Redningsstation Hvide Sande

Redningsstation Hvide Sande er en del af Kystredningstjenesten i Beredskabsstyrelsen. Der er i alt 21 redningsstationer fordelt over hele Danmark, og der er ca. 200 redningsfolk ansat.

Redningsstation Hvide Sande er normeret til 4 fuldtidsansatte, 8 rådighedsansatte og 4 reserve redningsmænd. Redningsstationen Hvide Sande har tjenesteadresse på Fossanæsvej 22, 6960 Hvide Sande.

Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.


Lignende jobs

  • Arbejde i virksomhed

    Fuldtidsansat bådmand-/kvinde til Redningsstation Hvide Sande

    Kun for registrerede medlemmer

    Brænder du for at gøre en forskel og hjælpe andre mennesker i nød? · Du indgår i beredskabet på stationen, og har sammen med dine kolleger til opgave at gøre farvandet ud for Hvide Sande til et mere sikkert sted. · ...

    Ikast-Brande Municipality

    for 1 måned siden

  • Arbejde i virksomhed

    Salesperson

    Kun for registrerede medlemmer

    Er du ansat i et byggemarked eller hos en trælast og kunne tænke dig at blive kørende sælger? Eller arbejder du allerede med salg til branchen? Har du en struktureret og målrettet tilgang til salgsarbejde? Kan du arbejde selvstændigt og planlægge din arbejdsdag? · ...

    Ikast-Brande Municipality

    for 1 måned siden