Job

    Salgstrainee - Høruphav - Sydals, Danmark - Davidsens Tømmerhandel A/S

    Davidsens Tømmerhandel A/S
    Davidsens Tømmerhandel A/S Sydals, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Vi vil gerne udvikle dig i Davidsen. Vil du med?

    Drømmer du om en uddannelse, hvor du ikke skal sidde på skolebænken hver dag? En Salgstrainee-uddannelse hos Davidsen er for dig med ambitioner og lysten til at arbejde i krydsfeltet mellem mennesker, handel og indkøb.

    Vi søger ambitiøse og engagerede unge talenter til vores Salgstrainee-uddannelse. Så hvis du er optaget af at udvikle dig og brænder for en karriere indenfor salg med fokus på de gode kunderelationer, så er denne mulighed måske noget for dig

    En verden af muligheder

    Davidsen er førende inden for branchen, og vi har et stærkt fokus på bæredygtighed og miljømæssig ansvarlighed. Vi er dedikerede til at levere kvalitet og samtidig bidrage til en bæredygtig fremtid.

    Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende uddannelse i en dynamisk branche samt dedikerede kolleger, der vil støtte op om din personlige og professionelle udvikling. Du får muligheden for at arbejde med erfarne fagfolk og skabe dig et unikt netværk indenfor branchen, hvor igennem enestående karrieremuligheder kan opstå.

    Hvad laver du så som Salgstrainee

    Som Salgstrainee (butik) er din 2-årige uddannelse en kombination mellem praktik og skoleophold, og på dine skoleophold går du udelukkende sammen med andre Salgstrainees fra Davidsen.

    Du får et dybdegående produktkendskab, som udvikles både på skolen men i særdeleshed under praktikken i din afdeling. Du vil fra dag ét have en fast oplæringsansvarlig og et stærkt netværk omkring dig af fagligt kompetente kolleger, der altid vil hjælpe og støtte dig i din udvikling og læring.

    Du har under uddannelsen mulighed for at ansøge om en 1-2 måneders udstationering og praktikforløb i vores forretning i Nuuk. Her vil du lære om byggeri i helt særlige omgivelser og hvordan varer fra vores Grønlandspakkeri i Aalborg modtages og håndteres i Grønland. Alt i alt en oplevelse for livet – hvor kultur, personlig og faglig udvikling går hånd i hånd.

    Et elevfællesskab, der udvikler dig – og giver venner for livet

    Vi investerer gerne i dig, men du skal også investere i os Vi forventer derfor, at du interesserer dig for salg, kunderelationer og bæredygtighed. Du skal have en selvstændig og proaktiv tilgang til arbejdsopgaverne, og så skal du have lyst til at være en del af et team og lære af dine kolleger. Du skal have bestået en EUD, EUX, HHX, eller anden adgangsgivende eksamen.

    Du kan også have en HTX, STX eller HF med 5 ugers EUS detail, ligesom der er mulighed for at komme i Ny mesterlære – eller sadle om, hvis du f.eks. er udlært tømrer. Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål.

    Vi forventer ikke, at du har produktkendskab indenfor vores branche, men vi forventer, at du har mod på at lære vores produkter og arbejdsgange godt at kende ved at være nysgerrig, åben og engageret – så skal vi nok bygge på dig.

    Gør en god handel for dig selv – søg allerede i dag

    Vi er overbeviste om, at din tid som Salgstrainee hos os vil være en investering i din fremtid. Så tag allerede nu det første skridt mod en spændende karriere inden for trælastbranchen.

    Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte HR Partner Maria Raunkjær.

    Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send din ansøgning via linket "Søg stillingen" til højre på siden allerede i dag.

    Du kan også besøge og læse mere om dine muligheder hos Davidsen.