Job
>
Kalundborg

    Trivselsorienteret Store Manager til virksomhed i bevægelse - Kalundborg, Danmark - Circle K

    Circle K
    Circle K Kalundborg, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Beskrivelse
    JOB DESCRIPTION

    Job Description

    Trives du i spændingsfeltet mellem salg, kundeservice og ledelse? Og vil du med på holdet, når vi sammen arbejder med store og små initiativer i vores bæredygtighedsstrategi mod en mere klimavenlig verden? Så er du måske vores nye Store Manager.

    Du kender os sikkert som stedet, hvor du gør et hurtigt stop, lynoplader din elbil eller stiller sulten. Men vi er meget mere end det. Hos Circle K er vi en familie og nu drømmer vi om et nyt familiemedlem, der motiveres af salget og de gode relationer til både kunder og medarbejdere.

    Vores fire grundlæggende værdier One Team, Do The Right Thing, Take Ownership, Play To Win afspejler den kultur, du bliver en del af. De er et udtryk for, at vi går op i mennesker, at vi lykkedes sammen og tager ansvar – og at det skal være sjovt at gå på arbejde. Er det en kultur, du kan se dig selv i?

    En hverdag med tid til det som er vigtigt
    Som Store Manager hos os, får du et indflydelsesrigt lederjob, hvor du sørger for den daglige planlægning og drift af butikken. Naturligvis med øje for vores koncepter, målsætninger og standarder. Med din anerkendende ledelsesstil tiltrækker, rekrutterer og motiverer du de bedste medarbejdere. Sammen sørger I for den gode service i butikkerne og møder kunderne i øjenhøjde.

    I korte træk bliver omdrejningspunktet i din rolle at:

  • Lede og udvikle dit team: Som Store Manager i Snertinge får du 7 medarbejdere i reference. Du står i spidsen for, at I trives som team og at alle i teamet udvikler sig - både fagligt og personligt.
  • Arbejde med salgsindsatser: Udover ledelse er salg dit primære fokusområde. Vores kunder er i centrum og med salgskonkurrencer motiveres både du og dit team til at møde ambitionerne for vores salgsmål, med aktivt salg i hvert eneste kundemøde.
  • Strukturere praktiske opgaver: Vi håber at høre fra dig, der trives i en hverdag med daglige praktiske opgaver sammen med dit team. Du er med helt i front, når I bl.a. bestiller varer, fylder produkterne på hylderne og sørger for at butikken er rengjort og indbydende.
  • Håndhæve retningslinjer for fødevaresikkerhed: Håndtering af food vil desuden være et stort omdrejningspunkt. Det er derfor et plus, hvis du allerede har erfaring med at arbejde med food og overholde retningslinjer for fødevaresikkerhed.
  • Og nå ja, for at du rent faktisk får tid til opgaverne, har vi smidt nøglen til kontoret med den tidskrævende computer væk. Hvordan vi har fjernet størstedelen af de administrative opgaver, kan vi fortælle mere om, når vi mødes.

    Bliv en del af et team, hvor vi tager ansvar – både lokalt og globalt

    Som international virksomhed har vi et særligt fokus på de klimavenlige valg. Vi er derfor stolte over at invitere dig ind i et team, hvor vi arbejder for at elbiler, flydende el og biobrændstoffer er tilgængelige - og effektive. Vi ved, de får en afgørende rolle i den bæredygtige fremtid, som vi allerede har sat kursen mod.

    Selvom vi træder frem på den internationale scene, er det familiære og nærværende lige så vigtigt for os. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og dem vil vi gerne passe godt på. Derfor er det en selvfølge for os at kunne tilbyde alle ansatte sundhedsforsikring.

    Lidt mere konkret bliver du en del af vores distrikt for Vestsjælland og får 13 lederkolleger at sparre med. Som en del af distriktet kan du se frem til et stort kundeflow med ca. besøgende ugentligt.

    Du har måske allerede været forbi din nye butik - en tidlig morgen eller en sen aften, hvor den lille sult skulle stilles eller lufttrykket i dækkene skulle justeres. Hvis du har din daglige gang i Kalundborg området, så har du i hvert fald oplevet os udefra. Har du lyst til at opleve os indefra og være vores nye Store Manager, skal du glæde dig til at møde Annette, der er Sales Market Manager i dit distrikt og din nærmeste leder. Annette har selv en fortid som Store Manager, og giver dig gerne et par fif med på vejen.

    Er din baggrund vores fælles fremtid?
    Din baggrund kan se ud på mange måder, og mest af alt er vi nysgerrige på dig som menneske . Har du erfaring med salg og ledelse af medarbejdere, er vi rigtig godt på vej. Måske stammer din erfaring fra detailhandlen, og måske ved du en ting eller to om convenience. Du kunne eksempelvis have en baggrund som butikschef eller restaurantchef. Men overrask os endelig. Vi lærer dig naturligvis alt om vores koncept og værdier, så du er klædt på til driften i en Circle K butik.

    Din personlighed er derimod ret vigtig for os. Vi vil meget gerne høre fra dig, med en høj moral og etik – du kan lide at tingene gøres ordentligt. Du trives med at være rollemodel, og det er naturligt for dig at gå forrest.

    På vej i den rigtige retning - vil du være med?
    Har vi netop beskrevet dig og dine ambitioner? Så send dit CV til os via linket.

    Har du spørgsmål, som ikke er blevet besvaret, er du velkommen til at kontakte Sales Market Manager Annette Maschino Krumhausen på mail:

    Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgningerne løbende.

    Som en del af rekrutteringsprocessen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere.

    Hos Circle K er der plads til alle, og vi arbejder altid sammen som One team Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund etc. Det vigtigste for os er, hvordan du er som menneske, og vi opfordrer derfor til, at du ikke sætter billede på dit CV.

    No locations found



  • Circle K Kalundborg, Danmark Fuldtid

    Job Description · Trives du i spændingsfeltet mellem salg, kundeservice og ledelse? Og vil du med på holdet, når vi sammen arbejder med store og små initiativer i vores bæredygtighedsstrategi mod en mere klimavenlig verden? Så er du måske vores nye Store Manager. · Du kender os s ...


  • Novo Nordisk Kalundborg, Danmark

    Har du lyst til at arbejde i en virksomhed i rivende udvikling, og er du drevet af nysgerrighed og lysten til udvikling, samarbejde og forbedringer? Så er du måske vores nye arkivansvarlige og træningsadministrator · IFP Novo Nordisk Kalundborg søger en ny arkivansvarlig med tilt ...


  • Novo Nordisk A/S Kalundborg, Danmark

    Har du lyst til at arbejde i en virksomhed i rivende udvikling, og er du drevet af nysgerrighed og lysten til udvikling, samarbejde og forbedringer? Så er du måske vores nye arkivansvarlige og træningsadministrator · IFP Novo Nordisk Kalundborg søger en ny arkivansvarlig med tilt ...


  • Borgerservice Kalundborg, Danmark Fuldtid

    Om jobbet · Er du vores nye lærer med hjerne og hjerte? Brænder du for at gøre en forskel og skabe det bedste børnefællesskab med høj faglighed og trivsel, så er det dig vi mangler på Team Rørby, som befinder sig på Rørby skole. · Sådan er vi. · Vi er en landsbyordning med børneh ...


  • Borgerservice Kalundborg, Danmark Fuldtid

    Om jobbet · Vi søger sygeplejerske i 20-37 timer ugentligt, i fast stilling eller vikariat, med weekendvagt hver 4. weekend eller evt. hver 2. lørdag. · Din profil · Vi søger kollega med nedenstående kompetencer: · Dynamisk, mødestabil og positiv · Min. 2 års erfaring, gerne fra ...


  • Andel Holding Svinninge, Danmark Fuldtid

    Vil du være en del af et team, hvor vi udvikler den økonomiske styringsmodel som ét Andel? Vi går forrest i den grønne omstilling af energisystemet. · Gennem en række opkøb de seneste år er vi nu den ledende energikoncern i landet. Og målt på omsætning en af de største virksomhed ...


  • Rådhuset Otterup Otterup, Danmark Fuldtid

    Kunne du tænke dig at stå i spidsen for et af Danmarks største digeprojekter, så er dette job måske noget for dig. · I Nordfyns Kommune arbejder vi benhårdt med klimaindsatsen, og en af de helt store indsatser findes i projekt Bogense Kystdiger. Her sikres Bogense by, sommerhuse ...


  • Regionshuset Slagelse, Danmark TEMPORARY

    Stærkt samarbejde mellem somatik og psykiatri. Er det ikke lige noget for dig? · 2-årig projektansættelse fordelt mellem Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse (NSR) og Psykiatrien i Slagelse. · I Region Sjælland vedligeholder og udvikler vi kompetencer på MVU (mellemlang videreg ...