Pædagogmedhjælper til barselsvikariat i vores vuggestue i - København, Danmark - Børnehuset Urtehaven

    Børnehuset Urtehaven
    Børnehuset Urtehaven København, Danmark

    for 2 uger siden

    Default job background
    TEMPORARY
    Beskrivelse


    Urtehaven mangler dig, som vil bruge din faglighed til at være med til at skabe en spændende og udviklende hverdag for alle vores skønne Nørrebro børn.

    I Urtehaven har vi særligt fokus på udeliv, sprog og krop og bevægelse. Derfor leder vi efter dig, som kan se det spændende i at arbejde med dette i børnehøjde med alt, hvad det indebærer.

    Vi arbejder med metodisk planlægning af læringsforløb ud fra klynge NB C' styrkede læreplan. Vi har fokus på optimering af indretning af vores læringsmiljø ude som inde, for at skabe de bedste udviklingsbetingelser for alle børnene i Urtehaven. Du skal være med til at skabe strukturen i hverdagen, som giver overblik og plads til spontanitet. Åbenhed, tillid og professionel uenighedskultur er nøgleordene i vores proces.

    Du skal bidrage til et målrettet arbejde med læreplanstemaerne, og du skal have lyst til at arbejde med små børnegrupper og i teams på tværs af stuer, hvor alle børn er alles ansvar.

    I vores daglige pædagogiske praksis har vi altid fokus på det enkelte barns udvikling og ressourcer.

    Din profil

    Det er vigtigt at du tør byde ind med nye idéer og sige din mening højt. Du bidrager og tager ansvar for Urtehavens faglige udvikling og at du ser forældrepartnerskabet som en værdi.

    Hvis du har særlige faglige interesser, så har vi fantastiske faciliteter, hvor du kan udfolde dem sammen med børnene. Vi har nogle rigtig skønne udearealer, og vi inddrager ofte naturen og byen i vores hverdag.

    Vi kan tilbyde dig

    Som medarbejder i Urtehaven bliver du en del af et godt arbejdsfællesskab, hvor vi vil hinanden og vores fælles arbejde med børnene. Vi lægger stor vægt på, at du får en rigtig god start hos os og føler dig hjemme i vores arbejdsfællesskab.

    Du bliver en del af en mangfoldig og dygtig personalegruppe, som består af både mænd og kvinder.

    Du vil i Urtehaven opleve en rar stemning, smil på læben og plads til grin.

    Om Urtehaven

    Urtehaven er en integreret institution med to huse og en dejlig børneflok i alderen nul til seks år. Vi bor centralt på Nørrebro i De Gamles By, og vi har skønne udearealer at boltre os på og en legeplads med træer og planter, så vi kan inddrage naturen i hverdagen, få jord under neglene og tumle i græsset. Derudover trækker vi ofte i overtøjet og drager på tur mod Fælledparken, Søerne eller Assistens Kirkegård.

    Ansættelsesvilkår

    Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi udvidede referencer samt børne- og straffeattest.

    Stillingen er som pædagogmedhjælper til barselsvikariat i vores vuggestue med start den 28. maj 2024. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.

    Yderligere oplysninger

    Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Claes Martinson på

    Vi glæder os meget til at høre fra dig.

    Søg via linket senest søndag den 21. april 2024

    Samtaler bliver afholdt sidst i uge 17.