Psykologer til PPR – Frederikssund - Frederikssund Kommune Rådhuset

    Frederikssund Kommune Rådhuset
    Frederikssund Kommune Rådhuset Frederikssund, Danmark

    Fundet i: beBee S2 DK - for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse
    Ønsker du at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, som hele tiden stræber efter at udvikle sig fagligt og er optaget af at finde løsninger på tværs? Vil du være med til at gøre en forskel for alle børn, og udvikle stærke børnefællesskaber og læringsmiljøer i dagtilbud og skole? Så er der stor sandsynlighed for, at vi er det rette sted for dig.

    Vi søger to psykologer med højt fagligt engagement og med lyst til at være medskabende ind i en levende og udviklende organisation.

    Der er tale om
  • Et barselsvikariat på 32 timer med opstart den 1. juni 2024 og foreløbig frem til 31. december 2024 med forventet mulighed for forlængelse
  • Et årsvikariat på 30 timer med opstart den 1. juni 2024. Vikariatet opstår ifm. at PPR skal opstarte et projekt med lettere behandling (STIME)
    Opgaven
  • Vedr. Barselsvikariat på 32 timer
    Din primære opgave vil være at understøtte 1 specialskoletilbud for børn og unge med behov for en autismespecifik pædagogisk tilgang og 1 specialklasserække for børn med specifikke sproglige udfordringer. Opgaverne løses i samarbejde med skole, psykologfaglig kollega og tværfaglige kolleger fra PPR ift. at understøtte den individuelle og inkluderende indsats på skolen.
  • Vedr. årsvikariat på 30 timer
    Din primære opgave vil være at understøtte dagtilbud og almenskoler i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn og unge støttes i deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.
    Opgaveløsningen vil i begge vikariater have fokus på samarbejde med og med stor vægt på inddragelse af børnenes og forældrenes perspektiv

    PPR
    PPR Frederikssund er en del af Center for Familie og Rådgivning. I PPR vil du blive en del af et tværprofessionelt distriktsteam, hvor vi skaber gode muligheder for at afprøve nye og samskabende indsatser i både dagtilbud og på skoleområdet. Du vil derudover også blive en del af en psykologgruppe, hvor faglighed og vidensdeling prioriteres højt, og hvor du altid vil have mulighed for at finde inspiration til dit arbejde.

    PPR består af ca. 65 medarbejdere og er en tværfaglig gruppe af psykologer, logopæder, ergo- og fysioterapeuter, PPR-konsulenter og special og udviklingspædagoger. PPR består desuden af to teamledere og en afdelingsleder.

    Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være
  • Sparring og supervision til skolens personale med fokus på både barnets / den unges læring, trivsel og udvikling og på deltagelsesmuligheder i klassefællesskabet
  • Deltagelse i tværfaglige netværksmøder på skolen med forældre og samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af opdateret PPV, når det vurderes nødvendigt, herunder relevant testning m.m
  • Deltage og bidrage aktivt i processen med at udvikle det tværprofessionelle samarbejde i det tværprofessionelle distriktsteam
  • Deltage og bidrage aktivt ind i et fagligt fællesskab gennem faggruppemøder, læringsmøder og supervision Konsultation og udviklingsarbejde med afsæt i at skabe kvalitativt højt præsterende læringsmiljøer
    Vi søger en kandidat som gerne må have
  • Kendskab til PPR 's forskellige opgaver og forskellige samarbejdspartnere
  • Kendskab til eller interesse for at understøtte specialundervisningstilbud målrettet børn med Autisme og børn med specifikke sproglige udfordringer
  • Erfaring med eller interesse for sparring i praksisfeltet
  • Ambitioner om at medvirke til de forandringsprocesser, der er i gang omkring PPR 's rolle og virke
  • Indsigt i og interesse for det tværfaglige samarbejde og kan skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder
  • Et ressourceorienteret menneskesyn
  • Et organisatorisk blik og kan navigere i mange arenaer
    Vi tilbyder
    En varieret, udfordrende og spændende arbejdsdag, hvor du i høj grad er med til selv at præge opgaverne og sætte din faglighed i spil i teamet og i den helt nære praksis.

    En god og uhøjtidelig stemning i det tværfaglige distrikt såvel som i faggruppen, hvor vi hjælper hinanden. Du får tilknyttet en mentor, som vil hjælpe dig med at finde dig til rette i og navigere i vores hverdag.

    Hvis du ikke er autoriseret, bliver der lagt en plan for dit forløb mod autorisation, og du vil fra start blive en del af gruppesupervision som tæller til din autorisation

    Ansøgningsfrist
    Onsdag den 17. april 2024

    Vi forventer at holde samtaler onsdag den 24. april 2024

    Lønindplacering efter gældende overenskomst og regler for lokal løndannelse.

    Vi ser frem til at høre fra dig.

    Ønsker du yderligere oplysninger
    om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Steen Rønne på telefon eller TR for psykologerne Jette Jørgensen på telefon

    Tiltrædelse
    1. juni 2024 eller snarest derefter.