Sommerferieafløser til plejecenter - Nykøbing Falster, Danmark - Bakkehuset

    Bakkehuset
    Bakkehuset Nykøbing Falster, Danmark

    for 2 uger siden

    Default job background
    TEMPORARY
    Beskrivelse

    Har du lyst til at være med til at skabe det værdige ældreliv for beboerne på Bakkehuset?

    Er du over 18 år?

    Har du mulighed for hen over sommeren at tage 2-5 vagter per uge primært i dagvagt?

    Så er det Dig, som vi søger.

    Bakkehuset er kommunens største og bedst beliggende plejecenter med udsigt til Guldborgsund. Med vores 84 beboere er vi dedikerede til at skabe et fagligt og omsorgsfuldt miljø, hvor vores beboere kan leve et værdigt ældreliv. Vi stræber konstant efter at forbedre plejen og livskvaliteten for vores beboere.

    Beboerne på Bakkehuset har behov for pleje og støtte, så vi har en travl hverdag med mange plejeopgaver.
    I hverdagen har vi mange dagtilbud om aktiviteter og træning for både beboere og for borgere i nærområdet, og på gangene kan vi høre fællessang og dufte hjemmebag.

    Som sommerferieafløser vil du altid være på arbejde sammen med faglærte kollegaer, der kan guide Dig i opgaveløsningen.

    Om Bakkehuset:
  • Vores mål er ud fra kommunens standarder at skabe det værdige ældreliv for alle beboer med udgangspunkt i den enkeltes livshistorie, behov og interesser.
  • Vi glæder os i hverdagen, når vi ser gnisten i øjnene på beboerne.
  • Vi værdsætter de pårørende og frivillige som kommer og bidrager til Bakkehuset.
  • Vi vil udvikling og forandring.
  • Vi vil den gode og respektfulde dialog.
  • Vi vil samarbejdet og det gode arbejdsmiljø for alle medarbejdere i huset.

    Vores forventninger til dig?
    Vi forventer at møde en ny kollega, som kan nikke "ja" til følgende:
  • Du har omsorg for vores ældre beboere, og du kan hjælpe dem med personlig pleje.
  • Du er respektfuld i samarbejdet med pårørende og kollegaer.
  • Du navigerer i travlhed, og du kan bevare den gode tone.
  • Du husker at tage hånd om det gode arbejdsmiljø, som du selv er medskaber af.
  • Du er ansvarlig, mødestabil og fleksibel.
  • Du anvender vores elektroniske omsorgssystem – både til at søge viden og til at dokumentere.

    Har du lyst til at komme på besøg på Bakkehuset er du hjertelig velkommen til at ringe for at lave en aftale.

    Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst.

    Flere oplysninger: plejeboligleder Helle Kok, tlf.: eller stedfortræder Tine Kjeldgaard Kjørvel-Rasmussen, tlf

    Ansøgningsfrist: fredag den 19. april 2024.

    Ansættelsessamtaler: mandag den 29. april 2024

    Ansøgningsprocedure: send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.