Job
>
Horsens

    supply chain coordinator til vola a/s - Horsens, Danmark - Vola A/S

    Vola A/S
    Vola A/S Horsens, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Er du systematisk, struktureret og formår du at bevare overblikket? Har du erfaring med LEAN, og evner du at tænke proaktivt og løbende tage initiativ til at forbedre vareflowet? Og vil du varetage en central rolle i en succesfuld industrivirksomhed, hvor du får indflydelse på mange kollegaers hverdag samt kunders oplevelse af virksomheden? Så er du måske den nye Supply Chain Coordinator hos VOLA A/S.

    Høj kvalitet og stilrent design

    VOLA A/S er en veletableret dansk virksomhed, som udvikler, designer og producerer armaturer til hele verden og er kendt for sin høje kvalitet og sine designs, der er udarbejdet i samarbejde med blandt andet Arne Jacobsen.

    Netop nu er VOLA på udkig efter en Supply Chain Coordinator, der kan varetage planlægning og koordinering af vareflow, både internt i virksomhedens produktionsafdelinger og hos leverandørerne. Herudover kan du blandt andet se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

    • Være kontaktperson på alt, der omhandler ordreprioritering, hasteordrer, opgavefordeling hos afdelingens medarbejdere, kapacitet mm.
    • Indgå i et tæt samarbejde med produktionsafdelingens leder og medarbejdere
    • Arbejde med forbedringsopgaver – både selvstændigt eller som facilitator for en arbejdsgruppe
    • Gå forrest i forandringsarbejdet

      Du vil få base i Horsens, hvor du bliver en del af logistikafdelingen. Afdelingen består af 11 dedikerede medarbejdere, der har ansvar for hele virksomhedens vareflow fra indkøb, henover produktionen og ud til kunden. Du vil få god mulighed for support og faglig sparring, og du refererer til Head of Supply Chain.

      Forbedringsorienteret og initiativrig Supply Chain Coordinator med erfaring indenfor LEAN

      Vi er på udkig efter en selvstændig, proaktiv og forbedringsorienteret Supply Chain Coordinator, der arbejder struktureret og formår at holde overblikket i en travl hverdag. Dine analytiske evner er stærke, men du er samtidig i stand til at implementere og forankre egne løsninger.

      Som person er du energisk og initiativrig, og med din åbne, imødekommende og jordnære facon etablerer du dig hurtigt som en god kollega, der bidrager til det gode arbejdsmiljø. Dine stærke faglige argumenter giver dig en god gennemslagskraft, og med din vedholdende tilgang falder det dig naturligt at gå forrest i forandringsarbejdet.

      Du har formentlig en uddannelse indenfor Supply Chain og produktion, det kunne være som produktionsingeniør, logistikassistent eller indenfor Value Chain Management. Vigtigst er det, at du har solidt kendskab til logistik, og at du bestrider hele værktøjskassen og mindsettet omkring LEAN. IT-mæssigt er du vant til at arbejde i ERP-system - gerne Microsoft Dynamics AX - og sprogligt behersker du både dansk og engelsk. Hvis du har et par tyske gloser i dit vokabularium er det et plus.

      Veletableret dansk virksomhed og eftertragtet samarbejdspartner

      VOLA A/S er en veletableret dansk virksomhed grundlagt i 1873, dengang under navnet I.P. Lund. VOLA A/S ejes af Overgaard-familien. Selve VOLA-brandet har rødder tilbage til 1968, hvor de første armaturer blev designet til Nationalbanken i København. Dette var startskuddet til en succesvirksomhed, der til dato fortsat er en eftertragtet samarbejdspartner.

      Stort set alle komponenter fremstilles i Danmark hos VOLA A/S i Horsens, hvor produktionen er baseret på en ideel blanding af skandinavisk håndværk og anvendelse af de nyeste teknologiske udstyr. Virksomheden bestræber sig hver dag på at fremstille produkter i et design og en kvalitet, der holder – år efter år.

      Som den nye Supply Chain Coordinator bliver du en del af en passioneret virksomhed, hvor man værdsætter den uformelle tone og det gode humør, og hvor man prioriterer at hjælpe hinanden.



  • Vola A/S Horsens, Danmark Fuldtid

    Sætter du en ære i, at opvasken hver dag er skinnende ren? Glædes du over, at gøre hverdagen nemmere for dine kollegaer, idet din hjælp gør en forskel for dem? Og vil det passe dig godt med et job på 25 timer om ugen? Så er du måske vores nye køkkenmedhjælper. · Bliv en del af VO ...


  • Vola A/S Horsens, Danmark Fuldtid

    Har du lyst til at formidle prisvindende dansk design og inspirerende projekter på online platforme? Så er jobbet som barselsvikar i marketingafdelingen måske noget for dig. · VOLA producerer armaturer designet af Arne Jacobsen. Men vi kommunikerer ikke kun om vandhaner. Vi deler ...


  • Vola A/S Horsens, Danmark Fuldtid

    Inden længe melder sommerferieperioden sig for nogen, mens den for andre er tiden på året, hvor der kan tjenes ekstra penge til fx studietiden. Hos VOLA holder vi åbent hele sommeren, og er derfor på udkig efter 3-4 friske sommerferieafløsere som syntes, at det er fedt at arbejde ...


  • Vola A/S Horsens, Danmark Fuldtid

    Hos VOLA holder vi hele fabrikken i drift hen over sommeren. Så mens vores gode medarbejdere på skift afholder ferie, har vi brug for 1-2 friske sommerferieafløsere, som syntes at det er fedt at afslutte ordrens vej gennem vores fabrik ved at pakke ordren og gøre den klar til for ...


  • Vola A/S Horsens, Danmark Fuldtid

    Inden længe melder sommerferieperioden sig for nogen, mens den for andre er tiden på året, hvor der kan tjenes ekstra penge til fx studietiden. Hos VOLA holder vi åbent hele sommeren, og er derfor på udkig efter 3-4 friske sommerferieafløsere som syntes, at det er fedt at arbejde ...


  • Vola A/S Horsens, Danmark Fuldtid

    Hos VOLA holder vi hele fabrikken i drift hen over sommeren. Så mens vores gode medarbejdere på skift afholder ferie, har vi brug for 1-2 friske sommerferieafløsere, som syntes at det er fedt at afslutte ordrens vej gennem vores fabrik ved at pakke ordren og gøre den klar til for ...