Job
>
Sønderborg

    Afdelingsleder til Hørup Centralskole - Sønderborg, Danmark - Sønderborg Kommune

    Sønderborg Kommune
    Sønderborg Kommune Sønderborg, Danmark

    for 1 uge siden

    Sønderborg Kommune background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Er du en dygtig leder? – Og vil du arbejde på en skole i udvikling?

    Om jobbet:
    Som vores nye afdelingsleder skal du lede vores dygtige medarbejdere i deres arbejde med læringsprocesser, som tilgodeser vores elevers læringspotentialer. Vi gør os umage for at udvikle vores elever – fagligt, socialt og personligt i undervisningen og i fritidsdelen. Vi har fokus på elevernes læring, og trivsel og evne til at bidrage til fællesskaberne på skolen. Vi har fantastiske udearealer og er optagede af at styrke en anvendelses- og praksisnær undervisning, der også kan foregå ved udendørs- og 'ud-af-klassen'-aktiviteter. Vi kalder det udeskole.

    Skolens ledere er dialogsøgende i samarbejdet med forældre, elever og personale. Ledelsesteamet har et tillidsfuldt samarbejde, hvor der er plads til grin og nærvær. Vi søger en lederkollega, som sammen med os kan udvikle, udfordre og drive de centrale dagsordner, som præger en moderne folkeskole.

    Opgaven:
    Du skal være optaget af elevernes læring, og aktivt være med til, at opbygge kapacitet hos vores medarbejdere. Du skal rammesætte deres professionelle samarbejde, og deltage aktivt i deres professionelle udvikling.

    Du skal være en inspirerende og relations stærk læringsleder, der er lige komfortabel tæt på praksis – i sparring med vores dygtige lærere og pædagoger, som i samarbejdet med familierne, omkring deres børns trivsel og læring.

    Du bliver nærmeste leder for en afdeling, og får ansvar for den daglige kontakt med personalet og håndtering af elevsager. Du skal indgå i samarbejde med SFO og klub og skabe sammenhæng mellem skole og fritid.

    Du hjælper til med den daglige vikardækning.

    Du skal være indstillet på, at undervisningsopgaver er en del af hverdagen.

    Hørup Centralskole har en stærk tradition for, og succes med inklusion af elever med særlige behov. Vi står professionelt på en ressourceorienteret tilgang til eleverne. Med afsæt i din profil og dine kompetencer, vil vi fordele de ledelsesmæssige ansvarsområder i forhold til ledelse af vores øvrige udviklingsområder. Det drejer sig om udviklingsinitiativer knyttet til undervisningspraksis, og kvalitetssikring af arbejdet omkring elever med særlige behov. Det er således en proces, hvor vi matcher ledernes kompetencer med et mål om den bedste arbejdsfordeling i ledelsen, til gavn for elevernes læring og trivsel.

    Vi søger en afdelingsleder der:

    Gerne må have erfaring med skoleledelse
    Trives i lederrollen – har selvindsigt og er nysgerrig på andre mennesker
    Er tydelig og retningsanvisende – skaber tillid og tryghed i arbejdsfællesskaberne
    Arbejder systematisk og struktureret med overblik – følger opgaverne til dørs
    Er selvstændig og står på egne ben – bevarer et køligt overblik og et varmt hjerte under pres
    Er i læring sammen med andre – er holdspiller med individuel kvalitet

    Derfor skal du vælge os
    Vi udgør et samarbejdende lederteam, som betragter ledelse som en holdsport. Du kan blive en del af vores hold.

    En skole, der netop har fået nye naturfagslokaler og har fantastiske udeområder med udeundervisningsmuligheder for elever og lærere.

    Skolens ledere er dialogsøgende i samarbejdet med forældre, elever og personale. Ledelsesteamet er optaget af faglig sparring, sammenhængskraft og god energi. Vi ønsker at fremstå som tydelige ledere med klar kommunikation, der tydeliggør skolens retning og vision. Vi arbejder med ledelse ud fra kommunens ledelsesgrundlag og personalepolitiske værdier.

    Et skolevæsen, hvor der tænkes og udvikles på tværs, og hvor der samtidig er respekt for det lokale ledelsesrum. Hørup Centralskole skal sammen med skolevæsenets øvrige 16 folkeskoler medvirke til at styrke kvalitet, videndeling og samarbejde mellem skolerne. Skolelederne og skoleledelserne mødes i forskellige netværk. Her får du mulighed for faglig sparring og støtte og drøfte dagligdagens dilemmaer.

    Hvis du vil læse om Hørup Centralskole kan du orientere dig her:

    Ansættelsesvilkår
    Stillingen er på fuld tid og efter gældende overenskomst for ledere i Folkeskolen.

    Vi indhenter straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

    Om os:
    Hørup Centralskole er en mellemstor folkeskole i Sønderborg kommune.

    Vi har:

    500 glade og læringsparate elever, som udgør de bedste forudsætninger for at målrette vores fokus på kerneopgaven. 56 elever er visiteret til vores specialklasserække for elever med opmærksomhedsforstyrrelser
    Vi har et velfungerende SFO- og klubtilbud i separate bygninger
    Fokus på at skabe dynamiske og givende samarbejder på tværs af faggrupper, årgangsteams fx gennem vores traditioner og de muligheder, der ligger i udeskole
    Et arbejdsfællesskab på ca. 80 medarbejdere, hvor vi udvikler os som professionelle og udvikler fælles praksis
    En stor gruppe af aktive og interesserede forældre, der har høje forventninger til skolen, og som udgør en positiv ressource i skolens hverdag
    Vi har et godt samarbejde med Lysabild Skole årgang), hvor vi tager imod elever i 7. klasse, og med distriktets tre børnehaver i forhold til overgangen fra børnehave til skole.

    Ansøgning, samtale og kontakt:
    Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

    Vi ser gerne, at interesserede ansøgere tager kontakt og besøger skolen til en uformel drøftelse om jobbet, inden ansøgningsfristens udløb.

    Ansøgningsfrist: 24. maj 2024
    Samtaler: 1. samtale d. 30. maj 2024 og 2. samtale d. 4. juni 2024
    Tiltrædelse: 1. august 2024

    Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

    Julie Gronwald
    Skoleleder
    tlf

    Afdeling: Rådhustorvet 10, Sønderborg

    Ansøgningsfrist: 24 May 2024



  • Rådhuset Sønderborg Sydals, Danmark Fuldtid

    Er du en dygtig leder? – Og vil du arbejde på en skole i udvikling? · Om jobbet: · Som vores nye afdelingsleder skal du lede vores dygtige medarbejdere i deres arbejde med læringsprocesser, som tilgodeser vores elevers læringspotentialer. Vi gør os umage for at udvikle vores elev ...