Job
>
Aabenraa

    Serviceleder til ELCON Aabenraa - Nrgi A.M.B.A.

    Nrgi A.M.B.A.
    Nrgi A.M.B.A. Aabenraa, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Til vores nyetablerede afdeling i Aabenraa søger vi en lokalt forankret serviceleder, som kan stå i spidsen for en del af vores serviceteam og dermed være en stærk faglig støtte for vores kolleger samt rådgiver og sparringspartner for vores kunder.

    Som vores nye serviceleder bliver du en del af ELCON, der er én af Danmarks største eltekniske virksomheder. Du kommer til at indgå i vores lederteam, og du vil få mange kompetente kolleger, som du kan sparre med. Vi har et stort fokus på at udvikle vores ledere, og lægger vægt på at klæde den enkelte leder godt på til at lykkes i sine opgaver.

    Succesfuld styring af afdelingens serviceopgaver

    Vi søger en dynamisk og erfaren leder til at lede vores nye serviceafdeling. Som leder vil du være ansvarlig for at opbygge og lede et team, der leverer førsteklasses service til vores kunder. Du vil være en central figur i etableringen af afdelingens struktur, processer og kultur, og du vil have mulighed for at forme retningen for vores serviceindsats. Du kan således være med til at sætte dit aftryk på afdelingen, præge udviklingen og medvirke til at udvide markedsandelen.

    Din hverdag byder på megen aktivitet med opgaver som blandt andet omfatter planlægning, ressourceallokering, optimering af arbejdsprocesser, opgavestyring, kvalitetssikring, tilbudsgivning, rådgivning og kundebesøg. Ligeledes sikrer du, at lovmæssige såvel som ELCONs krav til sikkerhed på opgaverne overholdes.

    Du sætter retningen

    Du møder hver dag kolleger, der er klar til, at du sætter retning og udvikler dem i jobbet. Du har fokus på trivsel og den rette motivering af medarbejdere. Derudover er du med til at sætte dit team, ligesom du får til opgave at sikre, at afdelingens medarbejdere har de relevante faglige kvalifikationer og kompetencer ift. at servicere afdelingens kunder nu og i fremtiden.

    Kvalifikationer

    • Du er uddannet elektriker eller elinstallatør og har solid erfaring fra elbranchen
    • Du har ledelseserfaring - samt evt. en ledelsesuddannelse
    • Du har erfaring med udfærdigelse af tilbud
    • Du forstår at motivere dine kolleger samt sikre tilfredse kunder.

      Vi lægger derudover vægt på, at du er lokalt forankret og har et godt netværk i området. Du har et stort drive samt et positivt mindset. Derudover er du teknisk stærk og kommercielt tænkende.

      Vi tilbyder dig

      Muligheden for at blive en del af en ambitiøs virksomhed med en klar strategi om at være de førende inden for grønne eltekniske løsninger. Du bliver samtidig en del af en udviklingsorienteret afdeling, som du kan være med til at sætte dit personlige præg på.

      Derudover får du:

      • Et selvstændigt og varieret job, hvor du kan være med til at gøre en forskel for både kolleger og kunder
      • Interne lederdage /-kurser
      • Firmabil
      • Sundhedsforsikring, rabatordninger og diverse personalegoder
      • Mulighed for deltagelse i sociale arrangementer både i afdelingen, for hele ELCON samt i NRGi-koncernen.

        Ansøgning

        Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte servicedirektør Brian Møller –

        Ansøgningsfrist og tiltrædelse

        Efter aftale, men gerne snarest muligt. Vær opmærksom på, at vi behandler indkomne ansøgninger løbende. Vi ansætter, når vi har fundet det gode match.