QHSE-specialist på miljøområdet med bæredygtige ambitioner i Danmarks ledende energikoncern - Virum, Danmark - Andel A.M.B.A.

    Andel A.M.B.A.
    Andel A.M.B.A. Virum, Danmark

    for 2 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Er du vores nye kollega, der brænder for miljø og bæredygtighed og arbejder struktureret med disse områder?

    "Vi arbejder med løbende forbedringer, så du kan i høj grad være med til at forme dit job og vores processer" fortæller afdelingsleder for Miljø- og arbejdsmiljøkoordinering Anne Agertoft

    Nexel – vi er på opgaven

    Vi bygger og varetager driften af forsyningsanlæg, der sikrer strøm til alle – på jobbet, i skolen og derhjemme. Vi er over 600 kolleger, der overvåger, vedligeholder, udbygger og udvikler elnettet og dermed en væsentlig aktør i den grønne omstilling.

    Vi er ISO-certificeret indenfor flere ledelsessystemer herunder Miljø og Arbejdsmiljø, som bidrager til vores ønske om løbende udvikling af vores processer. Læs mere om os på vores hjemmeside, du finder linket til højre på siden.

    Velkommen til Miljø- og Arbejdsmiljøkoordinering

    Du træder ind i en afdeling med 9 dygtige kolleger, hvor der er en pulserende energi og masser af sparring at hente. Vi holder til i Virum, men da du løser opgaver på tværs af organisationen, besøger du også vores lokationer i hhv. Haslev og Ballerup ved behov. Du er derfor også i dialog med alle i organisationen – fra tekniker til direktør.

    "Vi har en virkelig god stemning i afdelingen, også når der er travlt. Vi interesserer os for hinanden og arbejder sammen om at finde gode, fælles løsninger", fortsætter Anne.

    Du går forrest med stor begejstring for QHSE-området

    Vores arbejde med el og infrastruktur fordrer et særligt fokus på sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Du bliver derfor en del af et mindre team på 4, som driver flere af vores ledelsessystemer.

    Dine opgaver

    • arbejde med vores miljøledelsessystem
    • arbejde med vores bæredygtighedsstrategi
    • gennemføre miljøtilsyn
    • planlægge og gennemføre interne audits
    • planlægge og afvikle ekstern audit samlet for miljø, arbejdsmiljø og asset management
    • vejlede organisationen om miljø- og bæredygtighedsforhold
    • udrede miljøhændelser og udarbejde trendanalyser for miljøområdet
    • kortlægge og rapportere væsentlige miljøpåvirkninger samt arbejde med jord- og grundvandsforurening i samarbejde med vores rådgivere
    • bidrage til at implementere samt forankre retningslinjer og procedurer samt skabe en velfungerende kultur på området på tværs af organisationen

      QHSE-specialist med mod på forandringer
      • Du har en baggrund inden for miljø og bæredygtighed samt flere års praktisk erfaring indenfor området.
      • Du har gerne erfaring som intern auditør med en god viden og indsigt i gældende miljølovgivning – og hvis du har kendskab til ISO-ledelsesstandarder, er det et plus, men ikke et krav.
      • Du er en imødekommende kommunikator, som er dygtig til at skabe relationer.

        Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab

        Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.

        Vi tager os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du kommer til at deltage i fælles onboarding-dage, hvor du bl.a. hører om vores bæredygtighedsstrategi og møder andre nye kolleger fra hele koncernen. Hos os får du desuden fleksible arbejdstider, forsikringsordninger, adgang til motionsrum, betalt mobiltelefon og internetadgang samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads. Løn gives efter kvalifikationer.

        Et andelsselskab i bevægelse - vil du med på rejsen?

        Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Agertoft på telefon

        Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

        Vi glæder os til at høre fra dig.

        For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.